Ofte stillede spørgsmål

FAQ:

Hvorfor kan jeg ikke logge på/nægtet adgang?

Hvis brugeren ikke har været logget på i 3 måneder bliver kontoen automatisk deaktiveret. Din lokale brugeradministrator kan genaktivere din konto.

Hads scoren indberettes der kun depressions scoren eller ligger man angst og depression tallene sammen?

Det er kun depression, der skal indberettes. Se den faglige vejledning

I vejledningen står der at kommunerne kun skal registrere under SLUT feltet og ikke under start feltet. Hvis borger ikke modtager diætvejledning og der udelukkende krydses af i nej under SLUT fanen – lyser START fanen op med gult og skriver advarsel. DHRD indberetningsfeltet fremkommer dog på trods af den gule advarsel. Skal vi alligevel krydse af i nej til start (i kommunen), så den bliver grøn, før der indberettes ?

Ved START SKAL der mindst registreres NEJ. Der KAN registreres Ja og i så fald skal Dato og Score registreres.  

Ved SLUT SKAL der mindst registreres NEJ. Der KAN registreres JA, hvis borger er screenet i kommunen.

Jf. Vejledningen: ”Kommunerne skal registrere om borger er blevet screenet med hjertekostskemaet. Screeningen foretages, hvis der under afklarende samtale eller senere findes et behov for diætbehandling. Samtidig står der, at kommunen IKKE må registrere i ”Start” (Kommunerne skal registrere under feltet SLUT og ikke i feltet START da dette udfyldes af sygehuset). Konsekvensen er, at kommunerne skal registrere i ”Slut”, hvis behovet for diætvejledning identificeres ved den afklarende samtale. Det virker ikke logisk og der er ingen mulighed for en opfølgende registrering.

Det er logisk fordi det skal forstås på den måde, at SLUT er den registrering der skal foretages af sidste fagperson der lukker borgeren (når borger afsluttes og man skuer tilbage på det samlede forløb – er der så screenet og lavet diætbehandling). Der er netop en start og en slut. Jf. side 17 i vejledning (indikator for diætbehandling) så er indikatormålet ikke en før/efter registrering af score, men om der er screenet og om der er handlet på screeningen med diætbehandling.

Hvis borgeren er påbegyndt hjerterehabiliteringsforløbet på sygehuset, går vi ud fra, at en evt. fremgang i funktionstest skal beregnes med afsæt i sygehusets test; det har så den konsekvens, at kommunen IKKE opretter en starttest, fordi vi går ud fra, at sygehuset har oprettet starttesten.

Det forventes at der laver start test uanset, at borger er testet på sygehuset. Den bliver jo også brugt både pædagogisk og til træningsplanlægning. Man må gerne notere starttesten i HjerteSyd, men hvis forløbet er startet på sygehuset, så vil det være forskellen mellem Start på sygehuset og slut i kommunen, som RKKP anvender i deres rapport. I kan jo selv trække data ud på start/slut for kommuneforløbet, hvis I registrerer både start og slut og bruge det til kvalitetsarbejde.

Til registrering i HjerteSyd-databasen er 5 svarkategorier tilknyttet patientens rygevaner. Dermed mangler vi en svarkategori til de deltagere, der er røgfri ved forløbets afslutning, men ikke har været det i de angivne minimum 4 uger. Konsekvensen herved er, at for op mod 40% af deltagerne indberetter vi data, som ikke afspejler virkeligheden; værdien af data forringes unødigt.

Det er ikke rygestatus ved afslutning på rygestop der skal indrapporteres, men rygestatus ved afslutning på det samlede hjerterehabiliteringsforløb. Det betyder, at det er den sidste person i jeres 3 afdelinger (genoptræning, forebyggelse, rygestop) der har fingeren i borgeren der skal indrapportere rygestatus. Der er således brug for, at man kan tilgå rygestatus som fysioterapeut – eller blot spørge borgeren ved afslutning, hvis det er terapeuten der afslutter borgeren.

Skal borgeren give informeret samtykke?

Pligten til at indberette til de godkendte kliniske kvalitetsdatabaser følger af sundhedslovens § 196 og bekendtgørelse om indberetning til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser og videregivelse af data til Sundhedsdatastyrelsen. Forpligtelsen til indberetning betyder, at der ikke kræves ikke samtykke fra patienterne. Reglerne omkring oplysningspligt til patienterne ved behandling af personoplysninger er imidlertid stadigvæk gældende, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13-14. 

Det har ingen betydning, om oplysningerne går via en databehandler (mellemstation), når der er indgået en databehandleraftale, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3 og artikel 29, så længe det sker i overensstemmelse med ovenstående formål.