Møde i Sundhedsstrategisk Forum

Udgivet 17.06.2015


UDVALG

Sundhedsstrategisk Forum

MØDE

Møde i Sundhedsstrategisk Forum

STED

DGI huset, Frekvensen, 1. sal

STARTTIDSPUNKT

17-06-2015 09:00:00

SLUTTIDSPUNKT

17-06-2015 12:00:00


PUNKTER

0. Dagsorden

1.0. Sager på Det administrative Kontaktforums dagsorden

1.1. Resultatpræsentation af ACCESS projektet

1.2. Kommissorier for Det administrative Kontaktforum samt de lokale samordningsfora

1.3. Igangværende opgaver fra Sundhedsaftalerne 2011-2014

1.4. Prioritering af nye opgaver i Sundhedsaftalen 2015-2018

1.5. Kommissorier for følgegrupper nedsat juni 2015

1.6. Årshjul for møder i Sundhedskoordinationsudvalget og Det administrative Kontaktforum 2015 og 2016

1.7. Strategisk drøftelse af prioritering af midler til patientnære indsatser (økonomiaftalemidler)

1.8. Nye rammer for kronisk sygdom

1.9. Resultater fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for somatik og fødende 2014

1.10. Dagsordenspunkter til Sundhedskoordinationsudvalget

1.11. Øvrig gensidig orientering

2.1. Oplæg og drøftelse af FMK

2.2. Økonomi forbundet med praksisplanen

2.3. Erfaringer omkring IV antibiotikabehandling i Varde Kommune

2.4. Betaling af IV-behandling af en borger udskrevet til eget hjem

2.5. Proces for udvikling af ny strategi for Sundhedsstrategisk Forum

2.6. Udkast til ny fælles strategi for velfærdsteknologi

2.7. Notat vedrørende basal og avanceret genoptræning

2.8. Fælleskommunal bevilling til udvikling af generisk spørgeramme til brug for udviklingsprojektet: Den patientoplevede kvalitet i tværsektorielle forløb

2.9. Orienteringer

2.10. Eventuelt


0. Dagsorden

Dagsorden

1.0
 
Sager på Det administrative Kontaktforums dagsorden
 
1.1
Resultatpræsentation af ACCESS projektet
1.2
Kommissorier for Det administrative Kontaktforum samt for de lokale samordningsfora
1.3
Igangværende opgaver fra Sundhedsaftalerne 2011-2014
1.4
Prioritering af nye opgaver i Sundhedsaftalen 2015-2018
1.5
Kommissorier for følgegrupper nedsat juni 2015
1.6
Årshjul for møder i Sundhedskoordinationsudvalget og Det administrative Kontaktforum 2015 og 2016
1.7
Strategisk drøftelse af prioritering af midler til patientnære indsatser
1.8
Nye rammer for kronisk sygdom
1.9
Resultater fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for somatik og fødende
1.10
Dagsordenspunkter til Sundhedskoordinationsudvalget
1.11
Øvrig gensidig orientering
 
2.0
 
Fælleskommunale sager
 
2.1
Oplæg og drøftelse af FMK
2.2
Økonomi forbundet med praksisplanen
2.3
Erfaringer omkring IV behandling i Varde Kommune
2.4
Betaling af IV-behandling af en borger udskrevet til eget hjem
2.5
Proces for udvikling af ny strategi for Sundhedsstrategisk Forum
2.6
Udkast til ny fælles strategi for velfærdsteknologi
2.7
Notat vedrørende basal og avanceret genoptræning
2.8
Fælleskommunal bevilling til udvikling af generisk spørgeramme til brug for udviklingsprojektet: Den patientoplevede kvalitet i tværsektorielle forløb
2.9
Øvrig gensidig information
2.10
Eventuelt
 
Tidsplan
 
Kl. 09.00 – 09.15: Pkt. 2.1
Kl. 09.15 – 09.25: Pkt. 1.1, 1.9, 1.10, 1.11
Kl. 09.15 – 09.25: Pkt. 1.2
Kl. 09.35 – 09.45: Pkt. 1.3
Kl. 09.45 – 09.55: Pkt. 1.4.
Kl. 09.55 – 10.10: Pkt. 1.5
Kl. 10.10 – 10.15: Pkt. 1.6
Kl. 10.15 – 10.25: Pkt. 1.7
Kl. 10.25 – 10.40: Pkt. 1.8
Kl. 10.40 – 10.50: Pause
Kl. 10.55 – 11.05: Pkt. 2.2
Kl. 11.05 – 11.15: Pkt. 2.3
Kl. 11.15 – 11.25: Pkt. 2.4
Kl. 11.25 – 11.30: Pkt. 2.5
Kl. 11.30 – 11.35: Pkt. 2.6
Kl. 11.35 – 11.45: Pkt. 2.7
Kl. 11.45 – 11.50: Pkt. 2.8
Kl. 11.50 – 11.55: Pkt. 2.9
Kl. 11.55 – 12.00: Pkt. 2.10
 

1.0. Sager på Det administrative Kontaktforums dagsorden

Sager på Det administrative Kontaktforums dagsorden

Følgende sager skal drøftes:
1.2. Kommissorier for Det administrative Kontaktforum samt de lokale samordningsfora
1.3 Igangværende opgaver fra Sundhedsaftalerne 2011-2014
1.4 Prioritering af nye opgaver i Sundhedsaftalen 2015-2018
1.5 Kommissorier for følgegrupper nedsat juni 2015
1.6 Årshjul for møder i Sundhedskoordinationsudvalget og Det administrative Kontaktforum 2015 og 2016
1.7 Strategisk drøftelse af prioritering af midler til patientnære indsatser (økonomiaftalemidler)
1.8 Nye rammer for arbejdet med kronisk sygdom
 
Følgende sager skal eksekveres:
1.1 Resultatpræsentation af ACCESS projektet
1.9 Resultater fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for somatik og fødende 2014
1.10 Dagsordenspunkter til Sundhedskoordinationsudvalget
1.11 Øvrig gensidig orientering

sager på det administrative kontaktforums dagsorden6d46149c-a2fe-4113-b578-274056aa8f8d.pdf
17 06 2015_dagsorden_dak2fefeb50-dd84-4306-af3b-48ef02b340af.pdf

Bilag

Sagsfremstilling
17 06 2015_Dagsorden_DAK

1.1. Resultatpræsentation af ACCESS projektet

Resultatpræsentation af ACCESS projektet

Ingen bemærkninger.
(Præsentationen af ACCESS-projektet sker på mødet i Det Administrative Kontaktforum; Projektets hjemmeside, bl.a. indeholdende en flot præsentation af projektets resultater, kan findes på: http://accessprojektet.dk/)
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag tage orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling, indstilling og bilag fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1
 
Kommunale kommentarer
ACCESS-projektet (Acute Combined CarE for Seniors in Soenderjylland) i Sønderjylland har haft fokus på at styrke det tværsektorielle samarbejde og optimere behandlingsforløb for den akutte, medicinske seniorpatient. Projektet evalueres positivt.
 
Nogle af konklusionerne på projektet er:
  • Kommunale akuttilbud kan i nogle tilfælde spare ældre for akutte indlæggelser på et sygehus
  • Ældre, akutte medicinske patienter tages bedst hånd om af deres egne, praktiserende læger
  • Om akuttilbuddet er i form af akutteam i patientens eget hjem eller akutpladser i tilknytning til kommunale centre, er ikke afgørende i forhold til helbred og senere indlæggelse.
  • De kommunale akuttilbud bliver mest brugt af ressourcesvage ældre, der i forvejen jævnligt får besøg af hjemmesygeplejen. De mere ressourcestærke ældre går til læge og indlægges akut på sygehuset.
  • Undersøgelsen viste, at hvor sygehuslægerne indlagde 50 procent af patienterne, kunne de praktiserende læger nøjes med at henvise 25 procent af præcis samme patienttype til indlæggelse.
Såfremt det ønskes, vil der kunne gives en orientering om ACCESS projektet på næste møde i Sundhedsstrategisk Forum, hvor der bl.a. planlægges temaoplæg om præ- og posthospitale opgaver.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
– Anbefaler, at orienteringen tages til efterretning

resultatpræsentation af access projektet14450484-fcf1-4d0c-888e-39f30f2532fe.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.2. Kommissorier for Det administrative Kontaktforum samt de lokale samordningsfora

Kommissorier for Det administrative Kontaktforum samt de lokale samordningsfora

Vedr. kommissorium for De lokale Samordningsfora (SOF):
Fra regional side lægges der op til, at der helst skal være direktører repræsenteret i SOF. Dette er ikke afgørende set fra kommunal side. Det afgørende princip for medlemskab af SOF er kompetence til at tage beslutninger. Endvidere vil vi fra kommunal side understrege, at der skal være tale om faste personer, som sidder i foraerne; de skal ikke sende stedfortrædere. I Sønderjylland anvendes en 4+2 model, repræsentanter for de 4 sønderjyske kommuner plus repræsentant fra somatikken og en fra psykiatrien.
 
Kommissoriet for Det Administrative Kontaktforum (DAK):
  • I forhold til antal medlemmer i DAK skal vi have ændret antallet af kommunale repræsentanter fra 5 til 5-7, så vi bliver ligestillet med regionen.
  • I forhold til producere for den tidsmæssige udarbejdelse af dagsordener for møderne i DAK, så skal vi have en anden procedure pga. problemer med udarbejdelse og modtagelse af dagsordener for DAK. Endvidere er der udfordringer for vores egen interne mødekadence på kommunal side. Vi spiller ind til regionen på mødet i DAK, at vi fra kommunal side har bruge for, at dagorden ligger klar 4 uger før mødet i DAK. Dette vil også styrke vores muligheder for at være proaktive i forhold til dagsorden for DAK.
 
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag godkende kommissorium og forretningsorden for Det administrative Kontaktforum samt for de lokale samordningsfora. Sagsfremstilling, indstilling og bilag fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1
 
Kommunale kommentarer
DAK-kommissoriet:
  • Dagsorden til DAK ønskes af hensyn til respektive organisationer udsendt 4 uger før mødet, da det eller er svært at nå at få sagerne behandlet i formandskabet for SSF forud for møderne i SSF.
  • Tematiserede udviklingsmøder bør som udgangspunkt indgå i de 6-8 møder
  • Formuleringen: ”Relevante sager kan godkendes af formandskabet” bør udgå, da det af hensyn til gennemsigtighed og ejerskab er vigtigt at fastholde Det administrative Kontaktforums beslutningskompetence
  • Sundhedsstrategisk Forum foreslår, at Årshjulet for Det administrative Kontaktforum tager hensyn til både kommunale og regionale fora, herunder SKU og KKR.
 
 
SOF-kommissoriet:
Under kompetencer og organisering indsættes ”faste”:
I forbindelse med nedsættelse af de lokale samordningsfora skal det sikres, at parterne stiller med faste repræsentanter, der har det nødvendige mandat og den nødvendige beslutningskompetence.
Følgende bør udgå eller præciseres således, SOF´erne fastholder fokus på repræsentanter med beslutningskompetence: ”De lokale samordningsfora skal sikre, at der er repræsentanter fra relevante afdelinger og forvaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at understøtte samarbejde, planlægning og implementering af sundhedsaftalen på lokalt niveau.”
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum
  • Anbefaler revision af kommissorierne med afsæt i ovennævnte kommunale synspunkter
 

kommissorier for det administrative kontaktforum samt de lokale samordningsfora34439c2d-18c9-4cc8-9eaa-eb8acea4de66.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.3. Igangværende opgaver fra Sundhedsaftalerne 2011-2014

Igangværende opgaver fra Sundhedsaftalerne 2011-2014

Det fremstår stadig som om, at mange arbejdsgrupper skal fortsætte. Det er vigtigt, at de nedsatte følgegrupper foretager en grundig gennemgang af eksisterende arbejdsgrupper og kommer med forslag til nye arbejdsgrupper.
 
Konklusion: Sundhedsstrategisk Forum tilslutter sig forslaget til kommunale bemærkninger på mødet i DAK.
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag beslutte, hvilke igangværende opgaver, der fortsætter, og hvilke, der ophører. Sagsfremstilling, indstilling og bilag fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1
 
Kommunale kommentarer
Det opstillede forslag til fortsættelse og ophør er det bedste bud fra Koordinationsgruppen. Det er vurderingen, at der er behov for yderligere bearbejdning af beslutningsoplægget til, hvilke opgaver og arbejdsgrupper m.v., som vurderes at skulle fortsætte. Dette af hensyn til gennemsigtighed, prioritering og ressourcetræk i kommunerne.

Stillingtagen til de nuværende opgaver og grupper bør ske én for én, herunder hvad der fortsætter i en ny kontekst i en ny sammenhæng og evt. med et nyt kommissorium samt evt. slutdato for opgaverne. De nuværende opgaver og arbejdsgrupper med videre foldes så vidt muligt ind i den nye organisering af følgegrupper. Se endvidere sag om følgegrupperne (sag 5).

Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Godkender at ovennævnte synspunkter fremføres for Det administrative Kontaktforum
 
 

igangværende opgaver fra sundhedsaftalerne 2011-2014828c101f-a8d8-45e9-b85e-3cd514f0d909.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.4. Prioritering af nye opgaver i Sundhedsaftalen 2015-2018

Prioritering af nye opgaver i Sundhedsaftalen 2015-2018

Følgende synspunkter eller bemærkninger fremkom:
  • I forhold til den rehabiliterende tilgang: Bl.a. inspireret af oplægget fra regionssocialoverlæge Claus Vinther Nielsen fra Marselisborgcenteret på Fællesmødet mellem Socialdirektørforum og Sundhedsstrategisk Forum så bør vi have en praktisk, pragmatisk indgangsvinkel til rehabiliteringsbegrebet. Det skal ikke blive for teoretisk.
  • Ï forhold til velfærdsteknologi og telemedicin, så bør denne være så operationel som mulig.
 
Konklusion: Der er tilslutning til de foreslåede prioriteringer.
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag beslutte, hvilke af de 11 opgaver, der igangsættes straks, herunder særligt i forhold til formål, omfang og indhold i opgaven om “Den rehabiliterende tilgang”. Sagsfremstilling, indstilling og bilag fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1.
 
Kommunale kommentarer
Arbejdet med den rehabiliterende proces bør indgå som en af de aktiviteter, som igangsættes nu.
Formandskabet har derudover ikke indvendinger til den foreslåede prioritering.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum
  • Anbefaler, at prioriteringen godkendes, under forudsætning af, at den rehabiliterende proces er blandt de første prioriteter

prioritering af nye opgaver i sundhedsaftalen 2015-201848152436-cb54-4058-af89-d13892c8f023.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.5. Kommissorier for følgegrupper nedsat juni 2015

Kommissorier for følgegrupper nedsat juni 2015

Bemærkninger:
  • Forslaget til følgegrupper må tages enkeltvis. Prioriteringer er ikke sket, da man har placeret de oplistede og tænkte opgaver ind i maks. 5 følgegrupper, som Det Administrative Kontaktforum har ønsket.
  • Godt at det er formaliseret, at det er Det Administrative Kontaktforum, som opretter og nedlægger følgegrupper.
  • Udfordringen med at sikre forbindelser mellem følgegrupper og deres arbejde og De lokale Samordningsforaer (SOF’ferne).
  • Der mangler en diskussion af, hvornår arbejdsgrupperne kan/skal opløses.
 
Konklusion:
  • Sundhedsstrategisk Forum godkender de kommunale bemærkninger for kommissoriet for følgegrupper til mødet i DAK.
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag godkende kommissorierne for Følgegruppen for behandling og pleje, Følgegruppen for forebyggelse, Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering, Følgegruppen for opgaveoverdragelse, Arbejdsgruppen for velfærdsteknologi og telemedicin samt bede følgegrupperne udarbejde en arbejdsplan, som forelægges Det administrative Kontaktforum. Sagsfremstilling, indstilling og bilag fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1
 
Kommunale kommentarer
 
Kommissorier for følgegrupperne
Det bør præciseres, at de nedsatte følgegrupper går i gang med de førstprioriterede opgaver, jf. sag 1.4.
 
I forhold til den generiske part i kommissorierne
Fra kommunal side lægges der vægt på individuelle kommissorier, som godkendes i Det administrative Kontaktforum. Under afsnittet om ”opgaver”, bør det præciseres, at følgegruppernes rolle og opgave er at understøtte Det administrative Kontaktforum (som en ”stabsfunktion” ). Det administrative Kontaktforum er således styregruppe for implementeringsarbejdet, og de lokale samordningsfora er implementeringsorganer.
Fra kommunal side noteres det, at følgegrupperne således skal være opmærksomme på konsekvenser i forhold til opgaveoverdragelse, i det kommunerne bør fastholde, at spørgsmålet om opgaveoverdragelse behandles særskilt og konkret jf den kommende model for håndtering.
 
I forhold til Lokale Samordningfora
Det bør præciseres, at følgegrupperne skal understøtte udviklingen af aftaler, som godkendes i Det administrative Kontaktforum. Derudover skal følgegrupperne rådgive Det administrative Kontaktforum efter behov vedrørende principielle sager.
 
Afsnittet med kompetencer
Det bør bemærkes, at nedsættelsen af nye permanente arbejdsgrupper skal godkendes i Det administrative Kontaktforum. Derudover bør det afklares, hvad der menes med dialogaktiviteter.
 
Organisering
Følgegrupperne bør som udgangspunkt bemandes på ligeværdigt chefniveau mellem region og kommuner. Ved særligt behov kan der eventuelt inddrages en direktør.
 
Særlige opgaver
Kommunerne bør anbefale igangsætning med afsæt i de prioriterede opgaver. Følgegrupperne skal herefter komme med et bud på, hvilke af de igangværende opgaver i deres individuelle portefølje, som bør fortsætte eller stoppe. Derudover skal de komme med bud på kommissorier, tidshorisonter samt vurdering af ressourcetræk, som skal godkendes i Det administrative Kontaktforum.
 
Fordeling af opgaver mellem følgegrupperne
Nye Rammer for arbejdet med kronisk sygdom foreslås placeret i følgegruppen for genoptræning og rehabilitering.
Derudover kan det overvejes, om Følgegruppen for opgaveoverdragelse skal bemandes ad hoc på direktørniveau pga det strategiske fokus i denne gruppe.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Godkender at ovenstående kommunale bemærkninger fremlægges for Det administrative Kontaktforum

kommissorier for følgegrupper nedsat juni 2015d851ba99-b8f3-4d34-9a70-15b1a79bb3ac.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.6. Årshjul for møder i Sundhedskoordinationsudvalget og Det administrative Kontaktforum 2015 og 2016

Årshjul for møder i Sundhedskoordinationsudvalget og Det administrative Kontaktforum 2015 og 2016

Der var følgende bemærkninger:
  • Årshjulet skal afspejle de prioriteringer, som Det Administrative Kontaktforum foretager i forhold til indsatserne i Sundhedsaftalen. Derfor kan forslag til et endelig årshjul først foreligge, når dette er sket. Dette kan endvidere styrke muligheden for at få placeret kommunale strategiske mål på dagsorden i Det Administrative Kontaktforum.
 
Der er tilslutning til, at årshjulet skal tage hensyn til både kommunale og regionale fora, herunder Sundhedskoordinationsudvalget og KommuneKontaktRådet.
 
Konklusion: Sundhedsstrategisk Forum tilslutter sig, at de kommunale synspunkter fremføres i Det Administrative Kontaktforum.
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte årshjulet for møderne i Sundhedskoordinationsudvalget og i Det administrative Kontaktforum. Sagsfremstilling, indstilling og bilag fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1
 
Kommunale kommentarer
Den rehabiliterende tilgang og opgaveoverdragelse ønskes medtaget i årshjulet. Derudover bør prioriteringerne i Det administrative Kontaktforum afspejles i årshjulet. Det kan eventuelt medføre ændrede temaer på møderne i Sundhedskoordinationsudvalget.
Indholdet af temaet borgerinddragelse bør drøftes nærmere, da det har sammenhæng med den rehabiliterende tilgang.
Årshjulet for Sundhedsstrategisk Forum bør ud over arbejdsgrundlaget og strategien for SSF tage afsæt i årshjulet for Det administrative Kontaktforum.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum
  • Godkender, at ovennævnte kommunale synspunkter fremføres i Det administrative Kontaktforum.

årshjul for møder i sundhedskoordinationsudvalget og det administrative kontaktforum 2015 og 201699af17da-4762-452e-8c20-fa8ca7b404cb.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.7. Strategisk drøftelse af prioritering af midler til patientnære indsatser (økonomiaftalemidler)

Strategisk drøftelse af prioritering af midler til patientnære indsatser (økonomiaftalemidler)

Der indkom følgende bemærkninger:
  • Fra kommunal side skal vi blive bedre til at kommunikere, hvordan vi har prioriteret og anvendt midlerne. Vi er faktisk gode til at opfylde de mål, som KKR har opstillet. Vi skal orientere Regionen om, at vi anvender og implementerer den kommunale andel af midlerne ud fra fælles mål opsat af KKR, herunder hvor langt vi er nået på målene.
  • Fokus på Regionens 250 mio. kr. Vi skal have de regionale midler i centrum og på spil.
  • Vedrørende regionens forslag, så bemærkedes det, at kommunerne allerede i deres budgetlægning for 2015 har disponeret Økonomiaftalemidlerne for 2015. Videre så står kommunerne netop nu i budgetprocessen omkring budgettet for 2016, hvorved Økonomiaftalemidlerne også for dette år er i en fase, hvor de disponeret.. Overfor Regionen kan vi fremføre, at udgangspunktet for opgaveoverdragelse jf. Sundhedsaftalen altid skal være LEON-princippet.
 
Konklusioner:
  • Fælleskommunalt Sundhedssekretariat indsamler oplysninger fra de 22 kommuner vedrørende, hvordan midlerne er prioriteret og anvendt hos de enkelte kommuner.
 
  • På mødet i Det Administrative Kontaktforum foreslår vi fra kommunal side at afsætte midler fra Regionens pulje til overflytning af patientuddannelser fra sygehusregi til kommunerne. Fordelen ved patientuddannelser er, at det er et meget borgernært projekt, som også ville finde opbakning på kommunalpolitisk niveau i de enkelte kommuner. Der lægges således op til at bruge regionale til et tværsektorielt projekt vedrørende opgaveoverdragelse. På denne måde kan overflytning af patientuddannelser ses som et pilotudviklingsprojekt i forhold til opgaveoverdragelse. På baggrund af et sådant enkelt projekt kan vi få afprøvet: 1. hvilke behov der evt. er i forhold til en opgaveoverdragelse, 2. positive og negative effekter ved et konkret eksempel på opgaveoverdragelse og 3. få et konkret eksempel på, hvilke økonomiske omkostninger og effekter der er for den kommunale side ved en opgaveoverdragelse.
 
  • Er det ikke muligt at opnå enighed mellem regionen og kommunerne om fælles prioritering af økonomiaftalemidlerne, så bringes spørgsmålet videre til Sundhedskoordinationsudvalget.
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte, hvilke temaer, der bør afsættes midler til vedrørende patientnære indsatser. Sagsfremstilling, indstilling og bilag fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1
 
Kommunale kommentarer
Formålet med denne sag er en strategisk drøftelse af temaer, som kan indgå i kommunernes budgetlægning for ØA-midlerne. Det vil sige, at det ikke er en beslutningssag, da de respektive politiske organer har beslutningskompetencen indenfor dette område.
Regionen har udarbejdet et idékatalog, som kommunerne bør forholde sig til. Det bør fra kommunal side drøftes, hvilke temaer, det kan anbefales at fremlægge for Det administrative Kontaktforum, velvidende at kommunerne i vid udstrækning har prioriteret i forhold KKR målsætningerne, akutfunktioner, kronikerindsats mv.
Kommunerne bør dog samtidig være åbne overfor fælles prioritering af indsatsområder, som ses i lyset af målsætninger i økonomiaftalen og i sundhedsaftalen 2015-2018.
Følgende temaer kan eventuelt overvejes fra kommunal side:
  • Udvikling af fælles mål og metode (triple aim?)
  • Fælles fokus på effektdokumentation (jf KKR mål herom, og problemerne konstateret i forbindelse med fælles fremtidsbillede)
  • Fælles prioritering af midler til proces vedr. beskrivelsen af den rehabiliterende tilgang, og efterfølgende behov for kommunikation heraf med henblik på kulturforandringer
  • Fællesfinansiering af patientuddannelser kan også være et bud.
 
I forhold til idékataloget fra regionen kan følgende bemærkes:
  • Borger/patientoplevet kvalitet: Bør kommunerne være åbne overfor.
  • Mental sundhed: Det fremgår, at vidensgrundlag kan tilvejebringes med eksisterende ressourcer – derfor er der næppe brug for fælles prioritering
  • Opgaveoverdragelse: Det ønskes ikke at afsætte fælles puljer til opgaveoverdragelse (jf. at der ikke er automatik heri)
  • Velfærdsteknologi/telemedicin: Dette ønskes der som udgangspunkt heller ikke afsættelse til (her må der foreligge en strategi og konkrete projekter, før det kan overvejes at afsætte midler til området)
  • ACCESS: Det fremstår uklart, hvad der menes – muligvis en løftestang for opgaveflytning?
  • Lægemiddel/FMK: Kommunerne har bidraget til oprydningen, kompetenceudvikling m.v. – valg af lægemidler mv. er vist et rent regionalt ansvar?
  • Nye rammer for kronisk sygdom: Arbejdet bør lægges i Følgegruppe for genoptræning og rehabilitering, og implementeringen bør foregå i de lokale samordningsfora.
  • Patientuddannelse: Bemærk formulering om “eftersyn af sygehusenes patientuddannelse” – vi må her fastholde vores tilgang om at betragte denne sag som et spørgsmål om opgaveoverdragelse.
  • Løbende opfølgning på sundhedsaftalen: Dette er umiddelbart en normal stabsfunktion, det vil sige, at det ikke skal fællesfinansieres.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum
  • Drøfter idekataloget
  • Drøfter kommunernes bud på temaer
  • Godkender at ovennævnte synspunkter fremføres på mødet i Det administrative Kontaktforum

strategisk drøftelse af prioritering af midler til patientnære indsatser økonomiaftalemidleree26c0a3-a152-43d5-9cdb-37a5aaefb0a7.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.8. Nye rammer for kronisk sygdom

Nye rammer for kronisk sygdom

Konklusion: Sundhedsstrategisk Forum beslutter at indstille, at der startes med et pilotprojekt for det første forløbsprogram. Der er enighed om at starte med KOL. Videre er der enighed om at undgå opstart af projekter med fokus på mutisygdomme. Der er tilslutning til, at opgaven placeres i følgegruppen for genoptræning og rehabilitering, som får ansvar – som foreslået i indstillingen – for at udarbejde procesplan, organisering og kommissorium, som endelig godkendes af DAK.
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag godkende modellen for nye forløbsprogrammer, godkende de foreslåede målgrupper og prioriteringen, godkende at koordinationsgruppen/følgegruppen for forebyggelse i samarbejde med arbejdsgruppens formandskab udarbejder udkast til procesplan, organisering og kommissorier for det fortsatte arbejde, som godkendes af Det administrative Kontaktforum. Sagsfremstilling, indstilling og bilag fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1.
 
Kommunale kommentarer
Arbejdet med Nye rammer for kronisk sygdom blev iværksat i 2014. Arbejdet blev ikke godkendt på mødet i Det administrative Kontaktforum den 19. marts. Som følge heraf havde formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum en drøftelse med den kommunale medformand på et møde i begyndelsen af maj, forud for drøftelsen i formandskabet for Det administrative Kontaktforum den 11. maj.
Arbejdet er efterfølgende blevet revideret, og der ligger nu et rammesættende bud på en generisk model.
Rammesætningen er fortsat åben for fortolkning. Derfor anbefales det fra kommunal side, at man nu igangsætter arbejdet i én diagnosegruppe, som kan være en prototype for et generisk forløb, som kan godkendes i Det administrative Kontaktforum. Der bør ikke igangsættes programmer for samtlige målgrupper samtidig.
 
Den rammesættende generiske model giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter:
  • Får vi reelt en generisk model, og ikke diagnosespecifikke forløbsprogrammer?
  • Opmærksomhed omkring kommunernes selvstændige udrednings- og visitationskompetence i forhold til kommunale rehabiliteringsforløb
  • Pilotmodellen bør give svar på, hvordan parterne reelt får uarbejdet et fælles mål for kronikerforløbet i samarbejde med borgeren
  • Vigtigheden af mestring efterlyses i oplægget
  • Det nævnes, at der kan henvises til kommunal patientuddannelse. Dette forudsætter en afklaring af denne opgaves placering og finansiering
  • Vigtigheden af at sikre parallelitet i arbejdet med Nye rammer for kronisk sygdom og arbejdet med den rehabiliterende tilgang
  • Opmærksomhed på grænsen mellem lægens ansvar i forhold til det kommunale ansvar
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum
  • Anbefaler godkendelse af rammesætningen af den generiske model for nye forløbsprogrammer, i det det forudsættes, at der udarbejdes en konkret pilotmodel for det første forløbsprogram til godkendelse i Det administrative Kontaktforum
  • Godkender de foreslåede målgrupper og prioriteringen heraf jf. bilag
  • Anbefaler at opgaven placeres i Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering
  • Anbefaler, at Koordinationsgruppen/Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering udarbejder udkast til procesplan, organisering og kommissorier for det fortsatte arbejder, som godkendes af formandskabet for Det administrative Kontaktforum.

nye rammer for kronisk sygdom9b50e201-9a37-4b39-9d46-b40c17e12ce7.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.9. Resultater fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for somatik og fødende 2014

Resultater fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for somatik og fødende 2014

Ingen bemærkninger. Orienteringen tages til efterretning.
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag tage orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling, indstilling og bilag fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1
 
Kommunale kommentarer
Ingen bemærkninger.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

resultater fra den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser for somatik og fødende 201436f39acf-51f9-4038-aad9-ec6eacf2019d.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.10. Dagsordenspunkter til Sundhedskoordinationsudvalget

Dagsordenspunkter til Sundhedskoordinationsudvalget

Ingen bemærkninger. Punkterne godkendes.
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag godkende, at punkterne sendes videre til Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 13. august 2015. Sagsfremstilling og indstilling fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1.
 
Kommunale kommentarer
Intet at bemærke.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Anbefaler, at punkterne godkendes til videresendelse til Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 13. august.

dagsordenspunkter til sundhedskoordinationsudvalgetea7b47b0-c523-4d2e-bb28-069a60b6ef05.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

1.11. Øvrig gensidig orientering

Øvrig gensidig orientering

Ingen bemærkninger. Orienteringen tages til efterretning.
Det administrative Kontaktforum skal i denne sag tage orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling og indstilling fremgår af dagsordenen til mødet den 17. juni, som er vedhæftet punkt 1.1.
 
Kommunale kommentarer
Intet at bemærke.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

øvrig gensidig orienteringf6313f54-47ad-4e31-93ac-665e0a11af07.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

2.1. Oplæg og drøftelse af FMK

Oplæg og drøftelse af FMK

Assens Kommune havde følgende erfaringer som pilotkommune på implementeringen af FMK:
  • To typer af udfordringer: 1. tekniske og 2. udfordringer ift. lægerne.
  • Der skal ske en forventningsafstemning i forhold til de alment praktiserende læger med hensyn til, hvor mange oprydninger, de kan klare af gangen. Det virkede stærkt for projektets forankring og ejerskab hos almen praksis, at man tog personlig kontakt til alle praktiserende læger i kommunen.
  • Med succes og virkning anvendt praksiskonsulenterne.
  • Man har i dag en aftale på plads med PLO. Det havde man ikke, da Assens Kommune påbegyndte implementeringen.
  • Implementering tog længere tid end planlagt; Planen var 1-2 uger, men det tog 1-2 måneder.
  • Alle medarbejdere skal være med, før man kan begynde at anvende FMK.
  • Ift. udrulning blandt medarbejderne, så opbyggede man et superbrugersystem.
  • Alle medarbejdergrupper fik undervisning; en gruppe af gangen, 1 modul af 3 timers undervisning.
  • Der skal dedikeres ressourcer: et nyt system, hvor alle skal lære at bruge det.
  • Man skal være forberedt på meget korrespondance mellem kommunen og lægerne, da mange medicinkort ikke er opdaterede.
Konklusion fra pilotprojektet i Assens: Processen med implementering af oprydningen i FMK gik godt sidst i perioden, men ikke så godt, at man gik 100 % over til drift.
 
Kommentarer og input fra salen:
  • Udfordringer ved udskrivninger ved sygehuse; manglende overensstemmelse mellem oplysninger på FMK og fysiske udskrivningspapirer. Der er en national indsats på dette punkt.
  • EPJ er ikke integreret med FMK. FMK er lavet med udgangspunkt i det somatiske system. Man har desværre endnu ikke indtænkt det psykiatriske system. Der er opmærksomhed på denne problematik i KL.
  • Udfordringen med ansvaret mellem sygehuse og almen praksis skule være løst med, at det er den praktiserende læge, som har ansvaret.
 
Konklusion: Oplægget og erfaringerne fra Assens Kommune blev taget til efterretning
Den 28. april blev der underskrevet en aftale om oprydning i FMK. Oprydningen i FMK er derfor godt i gang mange steder, og implementeringen af FMK kan få alvor komme igang i kommunerne.
Assens Kommune har været én af i alt tre pilotkommuner i forhold til implementering af Fælles Medicinkort (FMK). Kommunen har implementeret FMK via det elektroniske omsorgsjournal-system (EOJ) Aveleo, mens pilotkommunerne Hedensted og Aalborg hhv. har anvendt EOJ-systemerne CSC og KMD. I Assens Kommune har FMK været i drift siden 1. januar 2015.
Liselotte Johansen, sundhedsfaglig koordinator i Assens Kommune, vil fortælle om kommunens erfaringer med implementeringen af FMK, herunder om organisering af implementeringsarbejdet og om samarbejdet med almen praksis.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Tager oplægget fra Assens Kommune til efterretning
  • Drøfter eventuelle problemstillinger i forbindelse med implementeringen af FMK

oplæg og drøftelse af fmka35312c4-23b9-4fa2-85a5-1bb8658cceee.pdf
aftale om oprydning i fmkf9fab1db-b072-4a97-9945-5d334ec7d47e.doc

Bilag

Sagsfremstilling
Aftale om oprydning i FMK

2.2. Økonomi forbundet med praksisplanen

Økonomi forbundet med praksisplanen

PLO vil ikke løfte sygebesøg og samtaleterapi ud af den centrale overenskomst. Dermed er forhandlingerne mellem region, kommunerne og PLO gået i stå. Pengene afsat til udmøntning af praksisplanen kan derfor ikke bringes i spil på nuværende tidspunkt.
Vedrørende sygebesøg over 15 kilometer, så kunne der heller ikke her indgås en aftale med den regionale del af PLO. Der var stor afstand mellem, hvad man kunne tilbyde fra kommunal side, og hvad man ønskede fra PLO’s side. Da der er tale om relativ få sygebesøg over 15 kilometer, ca. 400, så er der ikke megen økonomi i at forsøge at opstille et alternativt.
 
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der lavet et projekt omkring sygebesøg. Her honoreres lægerne med 1100 kr. pr sygebesøg inklusiv udfyldelse af spørgeskema. Der medsendes et notat vedrørende dette projekt.
 
Konklusion: Der er ingen afklaring pt. om den videre udvikling.
Overordnet set gælder det, at når der er indgået aftale om decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi i den underliggende aftale for praksisplanen, flyttes disse to områder, samt midlerne hertil, fra centralt til decentralt niveau. Derefter er kommunerne og regionerne forpligtet til at løfte området med hver minimum 100 mio. kr. i 2017 på landsplan. Der er tale om et varigt årligt løft, der vil blive løbende indfasning frem til 2017.
Nedenfor ses en oversigt over midlerne til henholdsvis sygebesøg og samtaleterapi samt nye tiltag på årligt niveau.
 
 
 
Region Syddanmark
(mio. kr.)
Hele landet
 
(mio. kr.)
Samtaleterapi
25,8
104,0
Sygebesøg
22,5
109,7
Af de 100 mio. kr. – kommuner
21,6
100,0
Af de 100 mio. kr. – region
21,5
100,0
Samlet
91,5
413,7
 
Kommunernes afregning for ydelserne er baseret på to grundprincipper. Principperne knytter sig til, hvorvidt det er nye ydelser, eller om det er de to decentraliserede ydelser hhv. samtaleterapi og sygebesøg.
For nye ydelser og initiativer, der ligger udover samtaleterapi og sygebesøg, er der aftalt kollektiv kommunal afregning. Konkret betyder det, at praksisplanudvalgene indgår aftale om prioriteringen af disse midler, som kommunerne og regionen finansierer med 50 pct. hver. I takt med at ydelserne og initiativerne afholdes, afregner kommunerne kollektivt. Det vil sige, at kommunerne bidrager samlet til afregningen af de nye ydelser, uanset aktiviteten i egen kommune. Den kollektive afregning sker for den enkelte kommune på baggrund af DUT-nøglen.
I forhold til sygebesøg afregnes denne ydelser efter forbrug på kommuneniveau med udgangspunkt i en medfinansiering på 10 pct. tilsvarende i dag. Samtaleterapi finansieres i dag fuldt af regionen. Disse satser for medfinansieringen fastholdes dog kun, hvis praksisplanudvalget indgår aftaler, der økonomisk er svarende til udgifterne i 2014 på hvert af de to områder (henholdsvis 25,8 mio. kr. og 22.5 mio. kr.). Hvis praksisplanudvalget prioriterer yderligere midler til de to områder, vil disse blive finansieret 50/50 af kommuner og region. Det vil i praksis betyde, at der udregnes en nye medfinansieringsnøgler for ydelserne.
Modellen er beskrevet nærmere i vedlagte bilag.
Der vil på mødet blive orienteret om status vedrørende forhandlingerne og praksisplanen.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Tager orienteringen til efterretning

økonomi forbundet med praksisplanen20167691-8fee-4bb2-8ecd-2601c9dfe572.pdf
økonomi forbundet med praksisplanen29c47971-3215-462a-bbb0-85aa454ea3c0.pdf

Bilag

Sagsfremstilling
Økonomi forbundet med praksisplanen

2.3. Erfaringer omkring IV antibiotikabehandling i Varde Kommune

Erfaringer omkring IV antibiotikabehandling i Varde Kommune

Kirsten Myrup, Varde Kommune, informerede. Der har været tale om et udviklingsprojekt, hvor fokus har været på, om IV-behandling kan løftes i kommunal regi. Det kan den godt. Der har ikke været fokus på den økonomiske del, så der er ikke indgået aftaler vedrørende finansiering af arbejdsindsatsen i hjemmene. Cirka 30 borgere har modtaget IV-behandling i hjemmet, og der er gode erfaringer med dette.
Varde Kommune og Sydvestjysk Sygehus (SVS) har netop afsluttet evalueringen af et fælles kvalitetsforbedringsprojekt omkring IV antibiotikabehandling, evalueringen indgår som bilag.

 

Baggrund

Baggrunden var et ønske om at finde ud af, om det kan lade sig gøre i praksis at give IV-antibiotikabehandling i hjemmet og om det giver mening for patienterne. Der har i projektet været fokus på patientoplevet kvalitet samt sundhedsfaglig- og organisatorisk kvalitet.
 
Formålet er at indlagte patienter i IV antibiotisk behandling kan overgå til IV behandling i eget hjem. Projektbeskrivelsen indgår som bilag i evalueringen.
 
Målgruppen er stabile og kognitivt velfungerende patienter, som ud fra lægefaglig vurdering ikke har brug for observation i forbindelse med deres behandling. Aldersgruppen er justeret undervejs i projektet. På nuværende tidspunkt indgår personer på 12 år plus i målgruppen.
I perioden fra marts 2014 – marts 2015 er der ordineret IV antibiotikabehandling i alt 30 gange. Samlet set består patientgruppen af 25 cpr. numre. Heraf har tre af patienterne fået ordineret IV antibiotikabehandling ad flere omgange.
 
Sydvestjysk Sygehus har finansieret udgifterne til IV behandlingen, herunder antibiotika til de dage, hvor det forventes, at patienten skal være i behandling. Varde Kommune finansierer de udgifter, der er til sygeplejerskerne i Akutfunktionen, primært er der tale om løn- og transportudgifter. Der er ikke foretaget beregninger på de direkte omkostninger forbundet med indsatsen for henholdsvis Sydvestjysk Sygehus og Varde Kommune.
Der er trukket data på indlæggelse og ambulante ydelser for målgruppen i den givne periode. Men i forhold til medfinansieringsudgifterne er det ikke muligt at vurdere, om patienten har haft et ambulant besøg/en indlæggelse før, under eller efter der er ordineret IV antibiotikabehandling. Dermed kan patienten godt have haft et ambulant besøg/en indlæggelse uden at det har relation til IV antibiotikabehandlingen.
 
Evalueringen af projektet viser, at IV antibiotisk behandling i eget hjem bidrager positivt til den patientoplevede kvalitet. Der er gennemført tre interview med meget forskellige patienter og disses pårørende. Alle er enige om, at behandlingen i hjemmet i stedet for på sygehuset er at foretrække. Dette uanset patientens alder, om man er pårørende eller patient og om det er første eller 23. indlæggelse.
 
Nogle af de ting, som går igen i interviewene, og som patienterne fremhæver, er følgende;
  • Alle patienter og pårørende har følt sig velinformeret fra sygehuset om hvordan forløbet i hjemmet ville forløbe.
  • Patienterne har følt sig trygge ved at tage hjem.
  • De har mødt nogle kompetente sygeplejersker i Akutfunktionen i Varde Kommune.
  • Sygeplejersker i Akutfunktionen i Varde Kommune overholdte tiderne.
  • Patienterne har oplevet, at der var et godt samarbejde mellem sygehuset og hjemmesygeplejen.
 
Gennem projektet har både Varde Kommune og SVS gjort sig erfaringer med samarbejdet omkring IV antibiotisk behandling. Erfaringer, som kan være givtige for andre at kende til, hvis et lignende samarbejde startes op andre steder. Noget af det der skal fremhæves er;
  • samarbejde og dialog
  • kendskabet til arbejdsgangene i projektet
  • arbejdsmiljøet
  • de praktiske forhold
  • fælles forventningsafstemning i forhold til nye præparater
  • ajourførte medicinlister
  • behandlingsansvar ved udskrivelse
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum
  • Tager evalueringen af kvalitetsforbedringsprojektet omkring IV antibiotikabehandling til efterretning
 

erfaringer omkring iv antibiotikabehandling i varde kommune9fa21560-ea29-42f3-8c80-5708c338066b.pdf
evaluering omhandlende kvalitetsforbedringsprojekt vedr iv antibiotisk behandlinge360a399-343d-4faa-9ec6-5449b9b46bfa.pdf

Bilag

Sagsfremstilling
Evaluering omhandlende kvalitetsforbedringsprojekt vedr IV antibiotisk behandling

2.4. Betaling af IV-behandling af en borger udskrevet til eget hjem

Betaling af IV-behandling af en borger udskrevet til eget hjem

Problemstillingen blev diskuteret, også i kølvandet på erfaringerne fra Varde Kommune. Sagen er et godt eksempel på opgaveoverdragelse fra regionalt til kommunalt niveau. Sagen rejses på mødet i Det Administrative Kontaktforum og bringes videre til Sundhedskoordinationsudvalget til en generel drøftelse og illustration af udviklingen i sundhedsvæsenet, som et eksempel på udviklingen i den kommunale opgaveportefølje på sundhedsområdet. Sagen er god til at eksemplificere problemstillingen omkring opgaveoverdragelse overfor det politiske niveau. Også synliggørelse i forhold til centralt hold; KL, ministerier og Christiansborg.
 
Når vi præsenterer sagen, så skal der være fokus på, at forudsætningerne for at løfte den her opgave, fagligt/kompetencemæssigt, organisatorisk og etisk, skal være til stede ude i kommunerne. Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at opgavetypen er noget, som vi fra kommunal side fremadrettet godt kan overtage. Kommunerne skal bare lige være på plads først. Vi skal her også huske på LEON-princippet, at det er bedre og billigere for samfundet og borgerne.
 
Konklusion: Sekretariatet indsamler eksempler på sygeplejefaglige opgaver i kommunerne. Her kan der tages udgangspunkt i det katalog over sygeplejefaglige opgaver, som blev udarbejdet i 2014 til Regionen.
 
 
 
 

På baggrund af en konkret sag ønsker Billund Kommune spørgsmålet om, hvorvidt Region Syddanmark eller Billund Kommune skal betale den sygeplejefaglige assistance i forbindelse med den intravenøse – IV- behandling af en borger udskrevet til eget hjem.
Ministeriet For Sundhed og Forebyggelse har henvist sagen og spørgsmålet til behandling i sundhedskoordineringsudvalget under henvisning til sagens angiveligt generelle karakter.
 
Den konkrete sag:
En borger indlagt på Odense Universitetshospital – OUH – ønskede i august 2013, uden at være færdigbehandlet, at blive udskrevet til eget hjem, da hun var ved at få hospitalskuller, som det blev oplyst overfor kommunen. En betingelse for, at det kunne lade sig gøre var, at der skulle gives IV-behandling i 4 uger, 3 gange dagligt.
OUH ønskede borgeren hjemtaget til eget hjem hurtigst muligt af hensyn til hendes beskrevne tilstand, og Billund Kommune, der havde personale med den nødvendige kompetence til at varetage den plejemæssige assistance, accepterede at hjemtage borgeren med den af OUH ordinerede behandling, hvortil OUH leverede redskaber, remedier og medikamenter i øvrigt.
Efter afslutning af behandlingen fremsendte Billund Kommune en faktura til Region Syddanmark for plejetid, der var anvendt på behandlingen – 88 timer pålydende 21.529 kr.
 
Regionen afviste med ønsket om en kreditnota betaling, og har i begrundelsen blandt andet anført:
”…Vi er enige i, at der er indgået en konkret aftale mellem Billund Kommune og OUH omkring IV-behandling af den nævnte patient. Vi er også enige i, at der ikke er indgået en konkret betalingsaftale…”
”… Hvis Billund Kommune havde vurderet, at den ikke havde kompetencer til at løse opgaven, eller at fortsat behandling af patienten i eget hjem ved hjemmesygeplejen ikke ville være forsvarlig, ville kommunen have haft pligt til at oplyse sygehuset om dette, og sygehuset ville da være nødt til at overveje andre alternativer, f.eks. at lade patienten blive på sygehuset eller at behandle patienten i eget hjem ved hjælp af sygehusets eget personale. I dette tilfælde ville der være tale om en sygehusaktivitet, som skulle afregnes efter de almindelige regler om kommunal medfinansiering af sygehusopgaver…”
 
Billund kommune fastholder kravet om betaling, og er af den opfattelse, at der i sagen er indgået en konkret aftale med Regionen om IV behandling af borgeren på vegne Regionen for Regionens regning. Aftalen er om end ikke skriftligt dokumenterbar så forudsætningsvist indlagt i de telefoniske henvendelser fra OUH til Billund Kommune forud for borgerens anbringelse i hjemmet, hvor OUH ønskede borgeren hjem hurtigst muligt, og præciserede, at hun ikke var færdigbehandlet. Patienten var således ikke udskrevet, og det behandlingsmæssige ansvar lå hos OUH.
 
Der er tilsyneladende enighed om, at IV behandling er en sygehusaktivitet jfr. Regionens bemærkning om, at alternativet til Billund Kommunes medvirken til behandlingen ville være fortsat indlæggelse eller behandling ved sygehusets personale i hjemmet.
OUH har leveret alle redskaber, remedier og medikamenter til behandlingen.
Billund Kommune er derfor af den opfattelse, at kommunen har forestået den plejemæssige assistance på OUH s vegne, og at det hermed forbundne ressourceforbrug skal betales af OUH.
 
Alternativet havde, som det fremgår været enten til ulempe for borgeren ved fortsat indlæggelse, og dermed i strid med det helt overordnede hensyn til borgerens situation, eller behandling ved OUHs personale i eget hjem. Begge tilfælde med et højere omkostningsniveau for OUH end det realiserede, også efter betaling til Billund Kommune for det plejemæssige ressourceforbrug.
 
Generelt i øvrigt:
Om IV behandling af borgere i eget hjem, er Billund Kommune af den opfattelse, at der er tale om en forholdsvis sjælden specialopgave på et højt kompetenceniveau, der ordineres af sygehuslæge eller en praksislæge, og som sådan en ”sygehusopgave”.
Alle redskaber, remedier og medikamenter leveres og stilles til rådighed af det pågældende sygehus.
Behandlingen er ikke direkte omfattet af afgrænsningscirkulæret og dermed samarbejdsaftalen dialyse – og respiratorpatienter.
Den er dog parallel og sammenlignelig på den måde, at redskaberne stilles til rådighed af sygehusene og den daglige behandling forestås af kommunalt uddannet personale.
 
Ud fra alle rimelige hensyn vil det derfor ikke være rimeligt, at overlade udgiften til den plejemæssige behandling ved IV behandling i hjemmet til kommunerne.
  • De overordnede retningslinjer i Sundhedsaftalen 2015 – 2018 mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner henviser til, at det tværregionale samarbejde med kommunerne skal være fleksibelt så længe fokus holdes på kvalitet og patientsikkerhed
  • Samarbejdet skal omkostningsmæssigt ske på grundlag af et LEON princip
  • At den omstændighed, at behandlingen ikke er nedfældet i et cirkulære eller nøje beskrevet i en anden administrativ forskrift ikke udelukker, at man ser på de overordnede hensyn, der er bærende for sådanne forskrifter. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i andre sammenhænge henstillet til regionerne at sådanne aftaler indgås på andre end disse specifikke områder
  • Hvis kommunerne skal afholde de pågældende omkostninger vil der i realiteten være tale om en utilsigtet ogaveglidning i strid med disse overordnede hensyn til den samlede økonomi (LEON princippet), hensynet til borgeren, kvalitet og patientsikkerhed
  • I værste fald kan det få negativ indflydelse på kommunernes incitament til at bruge ressourcer på at uddanne og vedligeholde et korps af sygeplejepersonale med tilstrækkelige kompetencer til opgaven, og at stille disse til rådighed for regionerne, hvis det i situationer som den beskrevne betyder at påtage sig en regional omkostning.
Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum har drøftet sagen, og det anbefales, at sagen drøftes som en principiel opgaveoverdragelsessag.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Drøfter sagen og beslutter, at sagen skal behandles som en opgaveoverdragelsessag
  • Anmoder Billund kommune om at bidrage til udviklingen af en Business case

betaling af iv-behandling af en borger udskrevet til eget hjemd2b51697-dd71-4d40-89ed-7d314a927c35.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

2.5. Proces for udvikling af ny strategi for Sundhedsstrategisk Forum

Proces for udvikling af ny strategi for Sundhedsstrategisk Forum

Tidsplanen for arbejdet med en ny strategi for Sundhedsstrategisk Forum blev kort præsenteret.
 
Konklusion: Tidsplanen og udskydelsen af arbejdet med strategien til efteråret 2015 blev godkendt.
Status, procesplan for det videre arbejde og strategiens to dele – visionen og strategiplanen
På mødet i Sundhedsstrategisk Forum den 19. marts blev det besluttet, at det var nødvendigt med en nærmere drøftelse i Formandskabet vedrørende den kommende strategi for Sundhedsstrategisk Forum. Som led i dette arbejde inddrages bl.a. det strategiske arbejdspapir, som blev udarbejdet i forbindelse med strategiseminaret den 15.-16. januar 2015. Der er arbejdet videre med overvejelserne omkring processen for arbejdet med den nye strategi.
 
Formandskabet drøftede processen for den videre strategi for Sundhedsstrategisk Forum på deres møde i maj. Her blev det besluttet at prioritere revidering af strategien for fælleskommunal velfærdsteknologi forud for strategien for Sundhedsstrategisk Forum. Der blev derfor kun truffet beslutning om den videre proces for udarbejdelse af en ny strategi for Sundhedsstrategisk Forum.
Det foreslås, at denne proces deles op i to. For det første af hensyn til en realistisk tidsplan for arbejdet. For det andet i forhold til at fokusere arbejdet på strategiens to hoveddele, hvor den første del skal bestå af en overordnet vision og den anden del skal udgøres af en egentlig strategiplan med fokus på strategiindsatser og prioriteringer for perioden 2015-2018.
I forhold til tidsplanen blev det besluttet, at arbejdet med visionen for strategien sker umiddelbart efter sommerferien, mens arbejdet med strategiplanen sker i løbet af efteråret. Arbejdet med visionen tager udgangspunkt i det præ- og posthospitale, som det bl.a. fremgår af begrebet Det Nære Sundhedsvæsen.
 
Formålet med visionen
Det er ønsket, at strategien lægger ud med en vision, som bygger på kommunale perspektiver og synspunkter for, hvordan det samlede sundhedsvæsen skal se ud i 2020, og hvilken rolle og placering kommunerne tænkes at have her i. Strategiens visionsdel er det langsigtede perspektiv, som peger fremad, og hvor Sundhedsstrategisk Forum sætter pejlemærker for de kommende års arbejder og ønsker til kommunernes placering det samlede sundhedsvæsen.
 
Formålet med strategiplanen
Strategiens anden del skal omfatte et egentlig udspil og en plan for hvilke områder og konkrete indsatser, som Sundhedsstrategisk Forum vil fokusere på i den kommende periode. Denne del af strategien skal udgøre den egentlige operationelle del af strategien, herunder skal denne del af strategien indeholde overvejelser over og prioriteringer for de indsatser, som man vil nå først. Da den nye Sundhedsaftale naturlig påvirker og sætter en stor del af rammen for kommunernes arbejde på sundhedsområdet, så vil det søges sikret, at der en parallelitet mellem Sundhedsaftalens indhold og tidsperiode, 2015-2018, og strategiplanen. Som en del af strategiplanen skal der udarbejdes et årshjul, som kan understøtte den konkrete implementering af strategien.
 
Organisering af arbejdet med strategien, herunder opgaver, ansvar og ressourcer.
Det foreslås, at arbejdet med strategien, både visionsdelen og strategiens anden del vedrørende konkrete fokusområder og operationelle indsatser, ledes af Formandskabet og sekretariatet i forening således, at sekretariatet understøtter med proces, fremdrift og udspil, og Formandskabet støtter med personaleressourcer og forankring af arbejdet blandt medlemskommunerne i forhold til at få temaer og input ind i arbejdet med strategien.
 
Årshjul
Der vil i forbindelse med udarbejdelse af strategien blive udviklet et årshjul. På mødet i Sundhedsstrategisk Forum i september vil temaet være den præ- og posthospitale tilgang. Derudover vil der om muligt blive taget afsæt i årshjulet for Det administrative Kontaktforum.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Drøfter oplægget til form og procesplan for arbejdet med den nye strategi for Sundhedsstrategisk Forum
  • Godkender den foreslåede tidsplan

proces for udvikling af ny strategi for sundhedsstrategisk forumc58d855b-a927-469e-98e6-a262b3dcc046.pdf

Bilag

Sagsfremstilling

2.6. Udkast til ny fælles strategi for velfærdsteknologi

Udkast til ny fælles strategi for velfærdsteknologi

Konklusion:
Oplægget til ny fælles strategi for velfærdsteknologi blev godkendt. Der var opbakning til de revidere rammer og former for samarbejder på velfærdsteknologiområdet, som udkastet lægger op til. Formandskabet kan herefter bringe den nye strategi videre til kommunaldirektørforum.
 

På formandskabsmødet i Sundhedsstrategisk Forum den 4. marts blev det besluttet, at der er behov for en grundigere drøftelse af udfordringer og en evt. tilpasning af strategiudmøntningen for velfærdsteknologi, førend der kan træffes beslutning om den videre proces.
På formandskabsmødet den 7. maj blev det besluttet, at strategien for den fælleskommunale velfærdsteknologi skal redigeres med hovedvægt på samarbejde. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af velfærdsteknologikonsulenter fra 3 kommuner, som i samarbejde med sekretariatet har udarbejdet et forslag til en revideret strategi. Strategien fokuserer på samarbejdet mellem kommunerne indenfor brugen af velfærdsteknologi.
 
Drøftelserne på mødet i Sundhedsstrategisk Forum vil blive indarbejdet i den reviderede strategi, således at strategien kan fremlægges til godkendelse på mødet i Sundhedsstrategisk Forum i september. Herefter vil strategien blive forelagt for Kommunaldirektørforum.
 
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum
  • Drøfter den reviderede strategi med henblik på yderligere revidering
 
 

udkast til ssf strategi for velfærdsteknologi færdig til 17-068ffc0b04-df59-4326-9766-1f5d4b1f39fd.doc
udkast til ny fælles strategi for velfærdsteknologif95d3482-c1ad-4574-89b4-40852c88e262.pdf

Bilag

Udkast til SSF strategi for velfærdsteknologi færdig til 17-06
Sagsfremstilling

2.7. Notat vedrørende basal og avanceret genoptræning

Notat vedrørende basal og avanceret genoptræning

Den nye vejledning, som er udviklet på baggrund af den nye bekendtgørelse om genoptræning og vejledning, om træning i kommuner og regioner handler meget om de kompetencer, som der skal til fra personalets side.
 
Det blev fremført, at det er svært at administrere ud fra vejledningen. Casebeskrivelserne synes ikke helt passende.
 
Marit Nielsen-Man, Vejle Kommune, oplyste på mødet, at bekendtgørelsen er kommet, da nogle kommuner havde svært ved at løfte opgaven med erhvervet senhjerneskadede. Det er primært den patientgruppe, som det handler om i forhold til avanceret genoptræning.
 
Kommunernes evner til at håndtere disse borgere er dog ret høj blandt kommunerne i syd. Videre det blev det oplyst, at kun 5 % af genoptræningsforløbene forventes at være avancerede. Og med dette in mente, så synes casebeskrivelserne at indeholde for meget avanceret genoptræning. Det blev anbefalet, at casene blev revideret på denne baggrund.
 
Derudover blev det anbefalet, at sagen skal løftes ind i KL, så vi kan få klarhed over, hvordan de øvrige regioner fortolker vejledningen.
 
Konklusion:
  • Medlemmerne opfordres til at monitore, at det kun er 5 % af patienterne, som bliver visiteret til avanceret genoptræning.
  • Casene er ikke tilstrækkeligt skarpe. Arbejdsgruppen skal gennemgå disse igen.
  • KL skal ind over problematikken. Efter at casene er blevet gennemgået igen, som bringes disse til KL igen, som kontaktes.
Ifølge bekendtgørelsen for genoptræningsplaner og vejledning om træning i kommuner og regioner (oktober 2014) skal kommunerne tilbyde borgere med en genoptræningsplan til almen genoptræning enten basal eller avanceret genoptræning. Her til er udviklet en vejledning: ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”.
 
De kommunale repræsentanter i følgegruppen for genoptræning har præciseret vejledningen med henblik på en fælles forståelse af sondringen mellem basal og avanceret genoptræning. Præciseringen har en generel karakter, således at muligheden for en lokal fortolkning af implementering af vejledningen fastholdes, herunder lokale forskelle i organisering. Efter godkendelse i Sundhedsstrategisk Forum er dokumentet gældende som en anbefaling for alle kommuner i Region Syddanmark.
 
Bekendtgørelsen og vejledningen var en konsekvens af evaluering af kommunalreformen[1], hvor man identificerede en gruppe borgere med et genoptræningsbehov, der på den ene side ikke fordrede et sygehusforankret genoptræningsforløb, men på den anden side var så komplekse eller sjældent forekommende, at opgaven kunne udgøre en faglig og organisatorisk udfordring for kommuner (Evaluering af kommunalreformen, side 133).
 
Sundhedsstyrelsen udarbejdede Vejledning om træning i kommuner og regioner og Den Faglige Visitationsretningslinje for genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade i samme periode, og det er arbejdsgruppens vurdering, at der var en stor gensidig påvirkning mellem de to processer. Derfor har senhjerneskadeområdet en fremtrædende plads i forhold til stratificering af borgere med genoptræningsplan i de 2 niveauer.
 
En af de markante nyskabelser i denne vejledning sammenholdt med de 2 tidligere vejledninger er Sundhedsstyrelsens understregning af, at ”kvalitet forudsætter kvantitet”; der skal et vist volumen af ensartede opgave, for at fagpersonerne kan opbygge og vedligehold en høj faglig kompetence.
Med den endelige vejledning fik kommunerne opgaven med at håndtere stratificeringen af den almene genoptræning i basal og almen genoptræning. I høringsudgaven var denne kompetence tillagt sygehusene.
 
Kommunerne i Følgegruppen for genoptræning har valgt at udarbejde vedlagte forslag til håndtering af kommunernes stratificering; der er ikke noget formelt krav om kommunalt fællesskab om denne opgave – hver kommune kunne vælge selv at håndtere opgaven.
 
Arbejdsgruppen har tilstræbt at være mere konkrete end selve vejledningen og samtidig arbejdet for at fastholde et rum for yderligere lokal/kommunal fortolkning.
Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til den interne kommunale lokale organisering, men tilstræbt at notatet ikke forudsætter en bestemt organisering, fx i forhold til private leverandører.
Vi har undladt at medtage psykiatriområdet, fordi der arbejdes på en tværsektoriel (region og kommuner) proces på dette område.
 
I notatet henvises til en række aftaler, som enten er i proces eller skal i proces med regionen: Psykiatriområdet, rehabilitering på specialiseret niveau, supervision fra det specialiserede niveau til det avancerede niveau, samarbejde om at kategorisere nuværende specialiseret genoptræning til almen genoptræning.
 
Monitorering: Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne indgår en aftale om at antallet og fordelingen mellem basal og avanceret genoptræning monitoreres fra 1. sept. 2015 og fremadrettet.
 
Notatet vedlægges et casekatalog. Arbejdsgruppen har indsamlet cases som eksempler på, hvordan den enkelte kommune har vurderet et borgerforløb til at være genoptræning på avanceret niveau. Casekataloget skal alene opfattes som gensidig inspiration for kommunerne. Når kommunerne har opnået større erfaring med området, kan casene præciseres. På et senere tidspunkt kan casekataloget udbygges med eksempler fra psykiatriområdet.
Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til de økonomiske konsekvenser af bekendtgørelsen og vejledningen, idet eventuelle merudgifter som følge af de nye rammer på området bør løftes i regi af KL.
Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at præciseringen i notatet ikke i sig selv give anledning til øgede udgifter eller lægger et højere serviceniveau end den nye vejledning forudsætter.
 
Supplerende bemærkninger:
Notatet har været til høring i de syddanske kommuner medio maj 2015, og de indkomne høringssvar er indarbejdet i notatet og casebeskrivelserne.
Der bør være opmærksomhed på følgende punkter:
  • Er det udarbejdede vejledende grundlag en regional enegang – vigtigheden af koordinering med KL
  • Der bør også være opmærksomhed på psykiatriområdet og behovet for rammesætning af den tværsektorielle proces om dette spørgmål
  • Den underliggende problemstilling der handler om evt. flytning af specialiserede genoptræningsopgaver på sygehusene til kommunernes avancerede genoptræning. Herunder finansiering
  • Opmærksomhed omkring behovet for at monitorere balancen mellem anvanceret og specialiseret genoptræning
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Drøfter sagens forskellige faglige, økonomiske og organisatoriske aspekter
  • Godkender notatet som vejledende grundlag for kommuneren i Region syddanmark
 
 
 
 
 

notat vedrørende basal og avanceret genoptræning7042f4c7-0d1d-40fb-85c0-b93b7092eec1.pdf
casebeskrivelser avanceret genoptræninga42c6ca3-983c-482d-9f0b-e9dd60736e7d.pdf
udkast notat vedr basal og avanceret genoptræning89c40e6e-b211-4510-9d03-a4d52d7adc49.pdf

Bilag

Sagsfremstilling
Casebeskrivelser avanceret genoptræning
Udkast notat vedr basal og avanceret genoptræning

2.8. Fælleskommunal bevilling til udvikling af generisk spørgeramme til brug for udviklingsprojektet: Den patientoplevede kvalitet i tværsektorielle forløb

Fælleskommunal bevilling til udvikling af generisk spørgeramme til brug for udviklingsprojektet: Den patientoplevede kvalitet i tværsektorielle forløb

Der var tilslutning fra alle uden bemærkninger.
PÅ DAK møde den 26. juni 2014 og derefter på DAK møde den 19. november 2014 godkendtes et forslag om at udarbejde en spørgeramme om den patientoplevede kvalitet i tværsektorielle forløb. Det blev endvidere besluttet at Center for Kvalitet varetager opgaven. Det indgår ligeledes som en del af Sundhedsaftalen for 2015 – 2018, at patienternes tilfredshed skal måles.
Der er omkostninger forbundet med at udarbejde en brugbar og valideret spørgeramme og de fremlægges herunder.
 
Grunden til at det kræver et udviklingsprojekt er blandt andet, at det skal testes om patienterne/brugernes forståelse af spørgsmålene modsvarer det, vi tror vi spørger dem om. Endvidere skal det også afdækkes, hvilke spørgsmål sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger gerne vil have patienternes svar på.
 
Formålet med udviklingsprojektet er derfor, at udvikle en generisk spørgeramme til brug for undersøgelser af den patientoplevede kvalitet i tværsektorielle forløb i relation til:
  • Koordinering af ydelser på tværs af sektorer (inkl. tilrettelæggelse og plan for forløb)
  • Kommunikation og koordination mellem sektorer ved overgange
  • Tværsektoriel ansvars- og opgavedeling
Økonomi:
Det samlede beløb for 2015 og 2016 beløber sig i alt til 600.000 kr. Heraf dækker Center for Kvalitet de 260.000.kr.
Det resterende beløb på 340.000 kr. foreslås fordelt med 50% til regionen og 50% til kommunerne. Det vil sige 170. 000 kr pr. samarbejdspart fordelt over 2 år, altså for Kommunernes vedkommende 85.000 kr. i 2015 og 85.000 kr i 2016.
For kommunernes vedkommende foreslås det at dette beløb fordeles på de 22 kommuner efter befolkningstal.
Folketal den 1. i kvartalet efter område og tid
 
 
 
Enhed: Antal
 
 
 
 
2015K1
fordelingsnøgle på baggrund af befolkning
andel af betaling for vedr. patientoplevet kvalitet – 170.000 kr. i alt for 2 år
Samlet befolkningstal for de 22 kommuner
1.205.728
100
170.000
Assens
41.046
3
5.787
Faaborg-Midtfyn
50.953
4
7.184
Kerteminde
23.728
2
3.345
Langeland
12.647
1
1.783
Middelfart
37.857
3
5.338
Nordfyns
29.030
2
4.093
Nyborg
31.573
3
4.452
Odense
197.480
16
27.843
Svendborg
57.988
5
8.176
Ærø
6.276
1
885
Billund
26.285
2
3.706
Esbjerg
115.446
10
16.277
Fanø
3.263
0
460
Fredericia
50.429
4
7.110
Haderslev
55.888
5
7.880
Kolding
90.794
8
12.801
Sønderborg
74.937
6
10.566
Tønder
38.010
3
5.359
Varde
50.122
4
7.067
Vejen
42.601
4
6.006
Vejle
110.471
9
15.576
Aabenraa
58.904
5
8.305
 
Specifikation af de samlede omkostninger:
 
2015
2016
I alt
Udgifter der afholdes af regionen og kommunerne*
Akademisk projektmedarbejder
210.000
 
210.000
Medarbejder til transskribering
15.000
 
15.000
Proceskonsulent
30.000
 
30.000
Ekstern konsulent
25.000
25.000
50.000
Driftsrelaterede udgifter
20.000
15.000
35.000
I alt
300.000
40.000
340.000
*Disse udgifter fordeles 50/50 mellem kommuner og regionen
 
2015
2016
I alt
Udgifter der afholdes af Center for Kvalitet
Projektleder
210.000
50.000
260.000
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Godkender og imødekommer den foreslåede fordeling af omkostningerne

fælleskommunal bevilling til udvikling af generisk spørgeramme til brug for udviklingsprojektet den patientoplevede kvalitet i tværsektorielle forløbcb46bd0b-f6b8-4692-b494-28212129abb3.pdf
procesplan_generisk spørgeramme9f30f437-fcb1-4b82-9660-24d2f4627bb5.pdf

Bilag

Sagsfremstilling
Procesplan_generisk spørgeramme

2.9. Orienteringer

Orienteringer

i) I forhold til midlertidige døgnpladser: Sekretariatet indhenter information om, hvor mange pladser kommunerne har på de 3 definerede midlertidige pladser. der laves en opdatering i forhold til definitioner, som KL har spillet ud med.
 
ii) Fysioterapi til skolebørn: Problemstillingen er taget til efterretning. Marit Nielsen-Man oplyste, at der i Vejle er et projekt omkring koordinering af fysioterapi til børn. Det er Vejle Kommunes deltagelse i frikommuneforsøget vedrørende fysioterapi, som har udløst det.
 
iii) Vedrørende turen til Norge/Bergen, så kommer der en opsamling på næste møde i Sundhedsstrategisk Forum.
 
iv) Vedrørende arbejdet omkring tværsektoriel kompetenceudvikling på social- og sundhedsområdet, så afholdes der round table mandag den 22. juni, hvor målet er prioriteringer, konkretet handlinger og indgåelse af partnerskabsaftale mellem alle parterne.
Under gensidig orientering medtages sager til skriftlig orientering, eksempelvis fra formandsskabet, en kommune til øvrige, eller fælles information fra KL.
 
Definition på midlertidige døgndækkede pladser
KL og PLO har i samarbejde udarbejdet en definition på midlertidige døgndækkede pladser. De praktiserende læger i Region Syddanmark har flere gange givet udtryk for, at det kan bringe forvirring, når kommunerne bruger mange forskellige definitioner. Der opfordres derfor til, at kommunerne fremadrettet anvender de beskrevne begreber. Notatet med definitionerne er vedhæftet som bilag.
 
Fysioterapi til skolebørn
De privatpraktiserende fysioterapeuter gjorde på det seneste møde i Samarbejdsudvalget for fysioterapi opmærksom på problemstillinger i forhold til fysioterapi hos skolebørn. De ønskede disse problemstillinger viderebragt til kommunerne. Bilag vedrørende problemstillingerne er vedhæftet.
 
Studieturen til Bergen
Der vil blive berettet om studieturen til Bergen på mødet i Sundhedsstrategisk Forum den 23. september.
 
Tværsektoriel kompetenceudvikling på social- og sundhedsområdet
Efter en række drøftelser mellem Region Syddanmark og kommunerne i Syddanmark har uddannelsesinstitutionerne siden jul også været inddraget i projektet om tværsektoriel kompetenceudvikling på social- og sundhedsområdet. På baggrund af et fællesmøde i januar har en arbejdsgruppe fået til opgave at skabe en fælles strategi for arbejdet samt komme med konkrete bud på handlinger, som skal understøtte, at strategien føres ud i praksis. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra både kommuner, region og uddannelsesinstitutioner (UC’erne, SOSU-skolerne og Syddansk Universitet). D. 22. juni afholdes et nyt fællesmøde, hvor en bredere kreds mødes og drøfter arbejdsgruppens oplæg, herunder udvælger og prioriterer de indsatser, der sættes i gang i efteråret 2015. Indsatserne vil være en blanding af aktiviteter på regionalt plan og forslag til aktiviteter, som skal løftes i lokale samarbejder.
 
Indstilling
At Sundhedsstrategisk Forum:
  • Tager orienteringerne til efterretning

orienteringer124c9cd7-2992-417a-8672-644484b81945.pdf
midlertidig døgndækkede pladser522c0e82-06df-4b6f-80bc-7f777bd1f92f.pdf
sag vedrørende kommunal fysioterapi til inklusionsbørn i folkeskolenbf3a1868-9f38-4dba-ac7f-e1636791cab6.pdf

Bilag

Sagsfremstilling
Midlertidig døgndækkede pladser
Sag vedrørende kommunal fysioterapi til inklusionsbørn i folkeskolen

2.10. Eventuelt

Eventuelt

i) Vedrørende patientmobiliseringsdirektivet: Kirsten Myrup, Varde Kommune, havde ønsket at bringe den på banen, så ikke alle medlemskommuner ender med hver for sig at bruge ressourcer på at foretage omkostningsberegninger og foretage prisfastsættelser. Konklusion: Problemstillingen tages med og bringes på den sundhedsstrategiske gruppe i KL.
 
ii) Der er umiddelbart ikke sket et aktivitetsfald – og dermed ikke i den kommunale medfinansiering – på sygehusområdet som aftale jf. aftalen mellem regeringen, regioner og kommunerne. Morten Jessen-Hansen, formand for FKØ, Aabenraa Kommune, oplyste, at det skulle være muligt at se et fald i aktivitetsniveauet. Problemstillingen er udløst af en tidligere gennemsnitlig stigning i Hovedstadsregionen.
 
FKØ bedes komme med et oplæg på dette.
 
  • Kirsten Myrup vil på mødet kort efterspørge erfaringer med patientmobilitetsdirektivet. Det er et direktiv, som har eksisteret i 1,5 år, og som giver borgerne mulighed for at søge kommunen/regionen om tilskud efter sundhedsloven.
 

eventuelt25a775d2-fb1f-4a3d-8163-5d47399aba5c.pdf

Bilag

Sagsfremstilling