Møde i Sundhedsstrategisk Forum

Dagsorden og bilag til mødet i Det administrative Kontaktforum den 23. november 2016

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum har i behandlingen af dagsorden for mødet i Det administrative

Kontaktforum valgt at indstille en række punkter som værende formandskabsbehandlet. Disse punkter vil som følge

af dette ikke blive drøftet enkeltvis på mødet. Det er naturligvis muligt at komme med bemærkninger og indsigelser

på indstillingerne i de enkelte formandskabsbehandlede sager.

Følgende sager på dagens møde er formandskabsbehandlede:

• 1.2 Status fra Følgegruppen for behabndling og pleje
• 1.3 Status fra Følgegruppen for forebyggelse
• 1.4 Status fra Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering
• 1.5 Status fra Følgegruppen for opgaveoverdragelse
• 1.6 Status fra Følgegruppen for økonomi, effekt og kvalitet
• 1.7 Status fra Følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin
• 1.9 Kommunikation til Sundhedskoordinationsudvalget
• 1.11 Godkendelse af rammeaftale for infektionshygiejnisk rådgivning fra sygehusene til kommunerne
• 1.19 Punkter til kommende møder
• 1.20 Dagsordenspunkter til Sundhedskoordinationsudvalget

Temadrøftelse om it-understøttelse af den tværsektorielle kommunikation

Det administrative Kontaktforum skal drøfte behovet for fælles, tværsektorielle it-løsninger og tage stilling til, hvorvidt der er behov for en nærmere analyse af fælles behov og mulige it-løsninger, der kan understøtte behovet.

SAGSFREMSTILLING DAK

På mødet i Det Administrative Kontaktforum den 1. april 2016 blev det besluttet at gennemføre en temadrøftelse om it-understøttelse af den tværsektorielle kommunikation i Syddanmark på mødet i Det Administrative Kontaktforum i september.

Temadrøftelsen er tilrettelagt af Følgegruppen for Velfærdsteknologi og Telemedicin og er forberedt på baggrund af følgende parallelle proces:

Kortlægning af behov for it-understøttelse af den tværsektorielle kommunikation

• Region Syddanmark har forestået kortlægningen af de regionale behov.
• Esbjerg Kommune har forestået kortlægningen af de kommunale behov.

Kortlægning af it-systemer i drift i regionen og kommunerne

• Region Syddanmark har forestået kortlægningen af de regionale it-systemer i drift.
• Esbjerg Kommune har forestået kortlægningen af de kommunale it-systemer i drift.

Temadrøftelsen
På mødet vil henholdsvis de kommunale og de regionale resultater af kortlægningen blive fremlagt.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Tager resultaterne af kortlægningerne til efterretning.
• Drøfter behovet for fælles tværsektorielle it-løsninger.
• På baggrund af drøftelserne tager stilling til, hvorvidt der er behov for en nærmere analyse af fælles behov og mulige it-løsninger, der kan understøtte behovet – herunder:
  • Om der skal fastlægges en fremadrettet samarbejdsmodel for analysen
  • Om analysen skal tilrettelægges og gennemføres i regi af Følgegruppen for Velfærdsteknologi og Telemedicin.

BILAG:
1 Afdækning af de 22 kommuner
2 Kortlægning: Regionale systemer med digital understøttelse af det
Tværsektorielle samarbejde.
3 Oversigt: Regionale systemer med digital understøttelse af det tværsektorielle
samarbejde.
4 Notat – Behov for tværsektorielt it-understøttelse.

Kommunale kommentarer

OBS: Der er udsendt et spørgeskema vedr. kortlægning af eksisterende telemedicinske tilbud til borgere med KOL i de 22 kommuner i Region Syddanmark. Opsamlingen på spørgeskemaundersøgelsen vil blive eftersendt dagsordenen til møderne i SSF og DAK.

Temadrøftelsen blev på baggrund af kommunalt ønske udskudt fra mødet i september, da man ønskede at afvente nationale afklaringer på IT-området i forhold til landsdelsprogrammet for KOL.

Der foreligger stadig ikke en national udmelding/afklaring på dette. Direktør Arne Nikolajsen vil på mødet orientere om den nyeste udvikling i arbejdet med landsdelsprogrammet for KOL, og hvilken betydning KOL-projektet har for tværsektoriel IT-understøttelse.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager resultaterne af kortlægningen til efterretning
2. Drøfter behovet for tværsektorielle it-løsninger
3. At Sundhedsstrategisk Forum indstiller til DAK, at der ikke skal igangsættes nærmere analyser på nuværende tidspunkt, da det er ønsket at afvente nationale afklaringer på området

REFERAT

Punktet blev drøftet sammen med punkt 2.4.

1. Taget til efterretning

2. Sagen blev drøftet. Der var enighed om, at man finder, at forholdene omkring it-infrastruktur kræver national afklaring før, at man går videre med tværsektorielle initiativer i Syddanmark. 3. Indstillingen blev godkendt.

3. Indstillingen blev godkendt.

Status fra Følgegruppen for behandling og pleje

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte status og afrapportering fra Følgegruppen for behandling og pleje.

SAGSFREMSTILLING DAK

Følgegruppen har indarbejdet status på de igangværende opgaver i det fælles porteføljestyringsværktøj. Materialet er vedlagt sagsfremstillingen og vil løbende blive opdateret i takt med følgegruppens arbejde.

De prioriterede indsatser

• Videreudvikling af Sam:Bo – På mødet i Det Administrative Kontaktforum den 15. juni 2016 blev det besluttet, at fokus for videreudvikling af SAM:BO i første omgang skal være på socialpsykiatrien. Der er udarbejdet en ny procesplan, hvor der tages udgangspunkt i området for socialpsykiatri. Arbejdsgruppen er blevet suppleret med et kommunalt og et regionalt medlem med kendskab til socialpsykiatrien og afholdt møde den 6. september 2016. Procesplanen blev forlagt Sundhedskoordinationsudvalget på møde den 25. oktober 2016 og er vedlagt som bilag.

• Fælles Medicinkort – Det Administrative Kontaktforum har på møde den 29. januar 2016 godkendt kommissorium for den tværsektorielle FMK-gruppe under Følgegruppen for behandling og pleje. Arbejdsgruppen afrapporterer løbende til følgegruppen.Følgegruppen for behandling og pleje har endvidere anmodet den tværsektorielle FMK-gruppe om at formulere et kommissorium for udarbejdelse af en samarbejdsaftale om FMK.

Det videre arbejde i følgegruppen
Følgegruppen for behandling og pleje har derudover fokus på følgende opgaver i 2016:

• Behandling af høringssvar samt godkendelse af reviderede Sam:Bo forløb.
• Implementering af nye sygehus-hjemmeplejestandarder.
• Nedsættelse af ERFA-gruppe med henblik på implementering af samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for personer med kronisk respirationsinsufficiens.
• Revision af samarbejdsaftalen på demensområdet (afventer national handlingsplan).
• Gennemgang af samarbejdsaftale for det psykiatriske område.
• Implementering af elektronisk kommunikation mellem psykiatri og hjemmepleje.
• Gennemgang og evt. revision af samarbejdsaftalen om ledsagelse og praktisk hjælp ved sygehusbehandling.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender status og afrapportering fra Følgegruppen for behandling og pleje.

BILAG:
1 Opgaveporteføljestyringsværktøj
2 Procesplan

Kommunale kommentarer

Følgegruppen har afholdt sit seneste møde den 10. oktober 2016. Næste møde i følgegruppen
er den 29. november 2016.

Følgegruppen har i øjeblikket følgende opgave, som kræver et specielt fokus:

• Revision af SAM:BO – Eksisterende forløb:Processen er blevet forsinket grundet sygdom. Der afholdes derfor møde i arbejdsgruppen den 3. november 2016, med deltagelse af formandskabet for følgegruppen for behandling og pleje, med henblik på at udarbejde revideret tidsplan.

Ellers ingen bemærkninger.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager status og afrapportering til efterretning

REFERAT

Status og afrapportering blev taget til efterretning.

Status fra Følgegruppen for Forbyggelse

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte status og afrapportering fra Følgegruppen for forebyggelse.

SAGSFREMSTILLING DAK

Følgegruppens status
Følgegruppen har haft ordinært møde d. 3. oktober og ekstraordinært møde d. 27. oktober 2016. Følgegruppen har særligt fokus på den prioriterede indsats ”Udvikling af aftale om nye rammer for kronisk sygdom”, herunder de opgaver som Det Administrative Kontaktforum gav til følgegruppen på møde den 21. september 2016. Følgegruppen har desuden særlig fokus på opgaven i forlængelse af den prioriterede indsats ”Kortlægning af mental sundhed”; at afdække tilbud og initiativer om mental sundhed blandt børn og unge i Region Syddanmark.

Opgaveporteføljen del 1
Følgegruppen har to indsatser indenfor de af Sundhedskoordinationsudvalget prioriterede indsatser. Det drejer sig om;

Kortlægning af mental sundhed
Kortlægningen blev fremlagt for Sundhedskoordinationsudvalget den 10. maj 2016 og taget til efterretning. Dermed er opgaven afsluttet. I forlængelse heraf fik følgegruppen til opgave at gennemføre en afdækning af tilbud og initiativer på området. Denne afdækning gennemføres i november og forventes at kunne fremlægges for Det Administrative Kontaktforum d. 27. januar 2017.

Udvikling af nye rammer for samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom
Det Administrative Kontaktforum godkendte på mødet den 21. september 2016 høringsudgaven at et nyt forløbsprogram for mennesker med KOL. Høringsperioden er fra d. 12. oktober – 16. november. Den endelige udgave forventes at kunne godkendes i Det Administrative Kontaktforum primo 2017.
På ekstraordinært møde d. 27. oktober 2016 behandlede Følgegruppen kommissorium, budget, tids- og procesplan for forløbsprogrammet for mennesker med diabetes, som hermed sendes videre til Det Administrative Kontaktforum og i Sundhedsstrategisk Forum.

Opgaveporteføljen del 2
Følgegruppen har følgende status for øvrige opgaver i porteføljen;

Aftale om kompetenceudvikling og videndeling
Opgaven blev vedtaget på møde i Det Administrative Kontaktforum d. 15. juni 2016. Det forventes, at et udkast til en aftale kan forelægges Det Administrative Kontaktforum d. 27. januar 2017.

Afdækning af tilbud og initiativer i Region og kommuner om mental sundhed blandt børn og unge
Opgaven blev vedtaget på møde i Det Administrative Kontaktforum d. 15. juni 2016. Følgegruppen gennemfører en afdækning i regionen og kommuner i oktober-november. Afdækningen forventes at kunne præsenteres for Det Administrative Kontaktforum d. 27. januar 2017.

Udvikling af aftale vedrørende infektionshygiejnisk rådgivning
Følgegruppen behandlede arbejdspakke 2 d. 25. august, og arbejdspakke 3 d. 27. oktober. Den samlede aftale behandles på indeværende møde, jf. andet punkt på dagsordenen.

Drift af sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det?”
Profilen gennemføres i 2017, og der forventes offentliggørelse af resultaterne 1. kvartal 2018.

Monitorering af strategi for livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Et nyt oplæg til monitorering af strategien er forsinket. Det forventes at kunne fremlægges for Det Administrative Kontaktforum d. 27. januar 2017.

Udarbejdelse af rammepapir for regional rådgivning om forebyggelse til kommuner
Rammepapiret blev godkendt af Det Administrative Kontaktforum på møde den 15. juni 2016, og opgaven er dermed afsluttet.
Følgegruppen følger fremadrettet efterspørgsel og behov for rådgivning, og drøfter prioritering og planlægning af rådgivningsaktiviteterne. Følgegruppen behandlede og godkendte første status fra regionen d. 3. oktober 2016.

Udvikling af model for henvisning af patienter med knæartrose.
Fremlæggelsen af materialet til brug ved implementering er forsinket. Det forventes at kunne fremlægges Det Administrative Kontaktforum d. 27. januar 2017.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender, følgegruppens status og statusoversigt.

BILAG:
1 Status fra følgegruppe for forebyggelse til møde i DAK d. 23. nov 2016. Udarbejdet 1. november 2016.

Kommunale kommentarer

Det går fint med arbejdet i Følgegruppen. Der er pt. mange opgaver i gang og under udarbejdelse.

Som det ses af sagsfremstillingen vil der blive fremsendt en række sager til mødet i DAK den 27. januar.

Vedr. forløbsprogram for diabetes – se det særskilte punkt 18

Formandskabets kommentarer

Formandskabet vil gerne benytte denne følgegruppes hastigt voksende opgaveportefølje til at bemærke, at det er vigtigt, at følgegrupperne ikke igangsætter opgaver, som ikke er drøftet i DAK og som ikke hører under de prioriterede indsatsområder.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager status og afrapportering til efterretning

REFERAT

Status og afrapportering blev taget til efterretning.

Status fra Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte status og afrapportering fra Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering.

SAGSFREMSTILLING DAK
På sit seneste møde den 7. oktober 2016 havde Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering bl.a. besøg af repræsentanter fra Følgegruppen for Økonomi, Effekt og Kvalitet til en drøftelse af KORA-rapporten ”Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner”.

Mulige tilgange til at undersøge indikationsgrænser for udarbejdelse af genoptræningsplaner og effekten af genoptræning blev drøftet, og det blev konkluderet, at der var behov for et yderligere møde mellem følgegruppernes formandskaber og sekretariater med henblik på en fortsat dialog om den videre proces.

Herudover behandlede følgegruppen også kommunikationen til og fra kommunerne i relation til forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation på kræftområdet samt den tværsektorielle understøttelse af arbejdet med rehabilitering på specialiseret niveau, jf. særskilte punkter på Det Administrative Kontaktforums dagsorden.

Der henvises i øvrigt til vedlagte oversigt over status på opgaveporteføljen for Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender status på opgaveporteføljen for Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering.

Kommunale kommentarer

Se lukket bilag

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager status og afrapportering til efterretning

REFERAT

Status og afrapportering blev taget til efterretning med følgende bemærkninger: Der er en stor forskel på udskrivning af genoptræningsplaner, og der var enighed om vigtigheden af en nærmere analyse, som SSF ser frem til at få forelagt.

Status fra Følgegruppen for opgaveoverdragelse

I denne sag skal Det administrative Kontaktforum drøfte status og afrapportering fra arbejdet i Følgegruppen for opgaveoverdragelse.

SAGSFREMSTILLING DAK

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse.

Følgegruppen for opgaveoverdragelse har, jf. Sundhedsaftalen 2015-18, udviklet en model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse, som på dagens møde præsenteres for Det Administrative Kontaktforum, i særskilt dagsordenspunkt.

Modellen skal være med til at udvikle det borgernære sundhedsvæsen og sikre ensartede samarbejde af høj kvalitet. Det daglige samarbejde omkring konkret delegation af sundhedsopgaver løses dog ofte lokalt, og modellen for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse må ikke hindre dette fleksible tværsektorielle samarbejde, så længe der er fokus på kvalitet og patientsikkerhed.

Det administrative Kontaktforum vil primo 2017 blive præsenteret for en temadrøftelse omhandlende opgaveoverdragelse og modellens fremadrettede anvendelse. Sundhedskoordinationsudvalget vil på deres møde d. 20. december 2016, hvor mødets tema er opgaveoverdragelse, ligeledes behandle nærværende udkast af modellen.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender følgegruppens status.

Kommunale kommentarer

Se dagens særskilte punkt om den fremlagte model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager status og afrapportering til efterretning

REFERAT

Status og afrapportering blev taget til efterretning.

Status fra Følgegruppen for økonomi, effekt og kvalitet

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte status og afrapportering fra Følgegruppen for økonomi, effekt og kvalitet.

SAGSFREMSTILLING DAK
Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt har afholdt møde den 3. oktober 2016, hvor man bl.a. har drøftet den videre proces i relation til ledelsesinformation for de seks prioriterede indsatsområder.

Det Administrative Kontaktforum godkendte i sit seneste møde den 21. september 2016 følgegruppens indstillinger vedr. forslag til procesindikatorer og datakilder samt vedrørende præsentationsform- og kadence, herunder at data fremsendes til Det Administrative Kontaktforum to gange årligt.

Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt vil i mødet den 27. januar 2017 fremlægge og præsentere den første udgave af oplæg til ledelsesinformation.

Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt er i samarbejde med Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering ved at se nærmere på sagen om udvikling i antallet af genoptræningsplaner. Sagen udspringer af en rapport fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, hvor man har foretaget en benchmark af genoptræningsplaner på nationalt, regionalt og kommunalt niveau fra 2007-2014.

Rapporten viser, at der mellem regionerne er store forskelle, når det gælder udviklingen i og det totale antal af genoptræningsplaner, ligesom der er forskel på fordelingen af planer til henholdsvis almen og specialiseret genoptræning.

De to følgegrupper forventer – for Det Administrative Kontaktforum i mødet den 27. januar 2017 – at kunne fremlægge et forslag til en videre afdækning af området.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender status og afrapportering fra Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt.

BILAG:
1 Porteføljestyringsværktøj

Kommunale kommentarer

Ingen bemærkninger fra den kommunale medformand.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager status og afrapportering til efterretning

REFERAT

Status og afrapportering blev taget til efterretning.

Status fra Følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte status og afrapportering fra Følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin.

SAGSFREMSTILLING DAK
Følgegruppen for Velfærdsteknologi og Telemedicin har forberedt en temadrøftelse om it-understøttelse af tværsektoriel kommunikation. Endvidere er programstyregruppen for Landsdelsprogrammet for hjemmemonitorering af borgere med KOL nedsat.

Temadrøftelse angående it-understøttelse af tværsektoriel kommunikation i Syddanmark
På mødet i Det Administrative Kontaktforum den 1. april 2016 blev det besluttet at gennemføre en temadrøftelse om it-understøttelse af den tværsektorielle kommunikation i Syddanmark på mødet i Det Administrative Kontaktforum i september.
Temadrøftelsen er tilrettelagt af Følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin og tager udgangspunkt i kortlægninger af de kommunale og regionale behov for it-understøttelse samt it-systemer i drift.

Landsdelsprogrammet for telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL
Programstyregruppen for Landsdelsprogrammet for telemedicinsk hjemmemonitorering af borgere med KOL er sammensat som følger:

• Peder Jest, direktør, OUH (Regional formand),
• Arne Nikolajsen, direktør, Esbjerg Kommune (Kommunal formand)
• Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, Sygehus Lillebælt
• Søren Aggestrup, lægelig direktør, Sygehus Sønderjylland
• Michael Dall, lægelig direktør, Sydvestjysk Sygehus
• Inge Bendixen, vicedirektør (Konst.), Syddansk Sundhedsinnovation
• Jacob Kyndal, direktør Aabenraa Kommune
• Mette Heidemann, direktør, Middelfart kommune
• Gitte Østergaard, adm. direktør, Odense Kommune
• Michael Maaløe, direktør, Vejen Kommune
• Susanne Krysiak, chefkonsulent, det regionale PLO syd sekretariat
• patientrepræsentanter

Det første møde i programstyregruppen fandt sted d. 21. september 2016

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender status

BILAG:
1 Porteføljestyring

Kommunale kommentarer

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

• At SSF tager status og afrapportering til efterretning

REFERAT

Status og afrapportering blev taget til efterretning.

Opsamling på de politiske midtvejsmøder om Sundhedsaftalen

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte, hvad Opsamlingspapiret for de politiske midtvejsmøder giver anledning til ift. den resterende sundhedsaftaleperiode og for den kommende sundhedsaftale.

SAGSFREMSTILLING DAK

Sundhedskoordinationsudvalget drøftede på sit møde den 25. oktober 2016 de fire politiske midtvejsmøder om sundhedsaftalen, som udvalget afholdt i perioden den 30. august til 14. september 2016. Herunder drøftede Sundhedskoordinationsudvalget det udkast til opsamling, der var udarbejdet på baggrund af møderne. Der fremkom enkelte ønsker om præciseringer til udkastet, som efterfølgende er indarbejdet i opsamlingen og godkendt af formandskabet i Sundhedskoordinationsudvalget.

Sundhedskoordinationsudvalget konkluderede, at mødeformen havde været befordrende for gensidig inspiration og vidensdeling om arbejdet med implementeringen af Sundhedsaftalen.

INDSTILLING

Det indstilles, at Det administrative Kontaktforum:

• Tager opsamlingen på de fire politiske midtvejsmøder til orientering.
• Drøfter hvad opsamlingen giver anledning til ift. implementeringen af den nuværende Sundhedsaftale.
• Drøfter hvad opsamlingen giver anledning til ift. den kommende Sundhedsaftale for perioden 2019-2022.

BILAG

Opsamling på politiske midtvejsmøder om sundhedsaftalen

Kommunale kommentarer

Medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget fandt, at mødeformen med 4 fællesmøder frem for individuelle møder med de 22 kommuner havde været frugtbart. Sundhedskoordinationsudvalget fandt, at samme fremgangsmåde bør overvejes ved formuleringen af den næste sundhedsaftale.

Der har været meget dialog med Regionen frem og tilbage om indholdet og formuleringerne i opsamlingspapiret, som nu er godkendt af Formandsskabet for Sundhedskoordinationsudvalget.

Særligt centralt er slutafsnittet i opsamlingen, hvor man slår fast på skrift, at der bør være:

• Et stærkt og vedvarende politisk ejerskab.
• Fokus på effekter og gevinster for borgerne af de indsatser, som sættes i værk i regi af det tværsektorielle sundhedssamarbejde.
• At den næste sundhedsaftale bør indholde færre mål og indsatser.

Formandskabet indstiller, at opsamlingspapiret inddrages i den videre proces omkring den nuværende og kommende Sundhedsaftale.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager opsamlingspapiret til orientering
2. At SSF godkender, at opsamlingspapiret inddrages i videre drøftelser omkring implementering af den nuværende Sundhedsaftale
3. At SSF godkender, at opsamlingspapiret inddrages i de kommende drøftelser omkring den kommende Sundhedsaftale for 2019-2023

REFERAT
1. Taget til efterretning.

2. Indstillingen blev godkendt

3. Indstillingen blev godkendt

Kommunikation til Sundhedskoordinationsudvalget

Det administrative kontaktforum skal i denne sag drøfte og godkende oplæg til ny form for afrapportering af arbejdet med Sundhedsaftalen til Sundhedskoordinationsudvalget.

SAGSFREMSTILLING
Sundhedskoordinationsudvalget har bedt om løbende at blive orienteret om status på arbejdet med Sundhedsaftalen. I mødet i august 2016 udtrykte udvalget et behov for en yderligere synliggørelse af fremdrift og resultater. Konkret har udvalget efterspurgt eksempler på, hvordan de indsatser, der arbejdes med i regi af sundhedsaftalen, har effekt på og gør en forskel for borgerne.

Det Administrative Kontaktforum drøftede Sundhedskoordinationsudvalgets ønske på mødet den 21. september 2016, og man besluttede her at blive bedre til historiefortællinger om, hvad vores indsatser betyder for borgerne – gerne i form af cases. Det blev aftalt, at følgegruppeformændene spørges, hvor deres respektive indsatser har betydning/effekt for borgerne. Ligeledes kan de lokale samordningsfora både for somatikken og psykiatrien spørges til gode eksempler eller cases.

Koordinationsgruppen har til dette møde skrevet et oplæg til drøftelse om, hvordan vi fremover overfor Sundhedskoordinationsudvalget kan synliggøre fremdrift og borger- og patientnære resultater. Foruden de nævnte historiefortællinger nævnes evalueringer af projekter og indsatser som en kilde til synliggørelse, ligesom ledelsesinformationen om de seks prioriterede områder og rapporteringerne om indikatorerne for de nationale mål for sundhedsvæsenet kan bidrage.

Notatet foreslås sendt til følgegrupperne og til de lokale samordningsfora.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Drøfter og godkender oplægget.

Kommunale kommentarer

Sagen ligger i forlængelse af drøftelsen på de seneste møder i Det administrative Kontatkforum og i Sundhedskoordinationsudvalget og er en opsamling på beslutningerne på disse møder.

Kommentarer fra mødet i Formandskabet:

Formandskabet har drøftet sagen og bilaget. Formandskabet vurderer, at det vigtigste budskab er at bede samordningsforaene og følgegrupperne om at komme med gode historiefortællinger. De beskrevne indikatorer i bilaget illustreres bedre i det materiale, som Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt havde på DAK-dagsordenen på mødet den 21. september (vedhæftet som bilag).

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF indstiller til DAK, at der tages afsæt i materialet fra Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt og fokus skal være på gode historiefortællinger

REFERAT

1. Indstillingen blev godkendt.

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte den fremlagte model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse.

SAGSFREMSTILLING DAK
Følgegruppen for opgaveoverdragelse fremsender hermed udkast til en model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse. Modellen skal, jf. Sundhedsaftalen 2015-18, øge kvaliteten i det tværsektorielle samarbejde om fremadrettede overdragelse af hele eller dele af sundhedsopgaver.

Det daglige samarbejde omkring konkret delegation af sundhedsopgaver løses ofte lokalt, og den fælles model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse må ikke hindre dette fleksible tværsektorielle samarbejde, så længe der er fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Modellen skal derimod være med til at udvikle det borgernære sundhedsvæsnet og sikre ensartede samarbejder af høj kvalitet.

En tværsektoriel arbejdsgruppe har kvalificeret modellens indhold ved hypotetisk at planlægge overdragelse af IV-behandling med antibiotika, væske, parenteral ernæring samt blodtransfusion. Det har kvalificeret modellens indhold således, at den vurderes tilstrækkelig smidig til at favne et bredt opgavespektrum.

Modellen udgøres af tre trin:

• Trin 1: En faglig vurdering af opgavens potentiale for overdragelse
• Trin 2: Et gennemsigtigt forståelses-/beslutningsgrundlag for beslutningstagere
• Trin 3: En tilstrækkeligt detaljeret samarbejdsaftale.

Modellen fremgår i bilagene i sin fulde form ledsaget af vejledning, som forklarer de enkelte trin og delelementers indhold.

Modellens anvendelse:
Når modellen skal finde anvendelse, nedsættes der en tværsektoriel arbejdsgruppe med relevante fagpersoner fra sygehuse, kommuner og almen praksis, som har kompetencer inden for opgaveområdet. Arbejdsgruppen kan endvidere ved behov indhente viden om specifikke områder, fx jura og økonomi fra administrationen på sygehuse, i kommuner og almen praksis. Arbejdsgruppen nedsættes, koordineres og sekretariatsbetjenes af Følgegruppen for opgaveoverdragelse.

Den faglige vurdering kan ved første øjekast synes kompleks og omfangsfuld, men modellens kriterier systematiserer den faglige drøftelse således, at der er fokus på at kvalificere de faglige rammer for, at opgaven kan overdrages. Det sikrer en hurtig og smidig udfyldes af trin 1, hvor problemstillinger, der skal afklares administrativt og politisk noteres, og formidles til Følgegruppen for opgaveoverdragelse og videre til Det Administrative Kontaktforum i trin 2.

På baggrund af erfaringer med den hypotetiske opgaveoverdragelse af de fire IV-behandlingsopgaver vurderes det, at en arbejdsgruppe vil kunne udarbejde den faglige vurdering på to mødegange af 2,5 times varighed med 14 dages mellemrum. I forbindelse med særligt komplekse opgaver kan det være nødvendigt med et kort videomøde, hvor arbejdsgruppen introduceres til opgaven. I de fleste tilfælde vurderes det, at en skriftlig introduktion til det forestående arbejde samt vejledningen til modellen for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse (bilag), er tilstrækkelig forberedelse.

Følgegruppen for opgaveoverdragelse vil herefter udfylde trin 2 – det fælles forståelses- og beslutningsgrundlag, som præsenteres for Det Administrative Kontaktforum. På baggrund af Det Administrative Kontaktforums beslutning kan der igangsættes en udarbejdelse af en samarbejdsaftale.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender modellen for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Kommunale kommentarer

Se lukket bilag

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At Sundhedsstrategisk Forum drøfter modellen for opgaveoverdragelse

2. At Sundhedsstrategisk Forum indstiller til DAK, at modellen indledningsvist drøftes og først skal til godkendelse i DAK og SKU på møderne i hhv. januar og februar

REFERAT

1. Modellen blev drøftet. Under drøftelsen fremkom følgende synspunkter:

• Der er behov for en nærmere drøftelse blandt de 22 kommuner af den fælles tilgang til opgaveoverdragelse

• Det er vigtigt, at modellen ser de forskellige perspektiver i sammenhæng: politiske vinkel, finansiering, patient/borgerperspektivet

• Det skal vurderes, om der er behov for en fornyet kortlægning af, hvor de enkelte kommuner er i forhold til overtagelse af opgaver

• Der blev talt ind i, at kommunerne ønsker at være proaktive i forhold til opgaveovertagelse, hvilket flugter med indholdet i KKR´s sundhedspolitiske sundhedsvisioner og opsamlingen på de politiske midtvejsmøder

• Det er vigtigt, at arbejdet med opgaveovertagelse/dragelse sammentænkes med nationale initiativer på området

• På det næste møde i SSF skal anvendelsen af modellen drøftes, og ovennævnte synspunkter skal inddrages i drøftelserne

2. Der var god opbakning til modellen, som forekommer at være grundig og gennemarbejdet, og modellen blev godkendt af SSF. Formandskabet foranstalter, at der udarbejdes fælles politiske kommentarer, som kan understøtte de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, når opgaveoverdragelse skal drøftes.

Godkendelse af rammeaftale om infektionshygiejnisk rådgivning fra sygehusene til kommunerne

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag godkende rammeaftalen om infektionshygiejnisk rådgivning fra sygehusene til kommunerne.

SAGSFREMSTILLING DAK

Jævnfør sundhedsaftalen 2015-2018 er der i foråret 2016 under Følgegruppen for Forebyggelse nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en regional rammeaftale om infektionshygiejnisk rådgivning fra sygehusene til kommunerne. Formålet med aftalen er at sikre et ensartet rådgivningstilbud til kommunerne på tværs af sygehusenhederne i regionen.

På mødet i Det Administrative Kontaktforum den 21. september 2016 blev arbejdsgruppens anbefalede model for infektionshygiejnisk rådgivning godkendt, herunder:

• Snitfladen mellem vederlagsfri rådgivningsydelser og rådgivning mod vederlag
• Sammensætning af ydelser mod vederlag i en basispakke, hyldevarer og enkeltstående konsulentydelser
• Principper for prisfastsættelse af rådgivningsydelserne
• Aftaleperioder på fire år mellem den enkelte kommune og sygehusenhed om rådgivning (med undtagelse af enkeltstående konsulentydelser)

Regional rammeaftale om infektionshygiejnisk rådgivning

Bilaget præsenterer et udkast til en rammeaftale om infektionshygiejnisk rådgivning fra sygehusene til kommunerne. Rammeaftalen fastlægger, hvilke rådgivningsydelser, sygehusenhederne er forpligtede til at tilbyde kommunerne. Kommunerne er ikke forpligtede til at benytte rådgivningstilbuddet.

For at benytte rådgivningen skal den enkelte kommune indgå en skriftlig aftale med den lokale sygehusenhed. Vilkårene for den lokale aftale er fastlagt i den regionale rammeaftale, der desuden indeholder en skabelon for den lokale aftale.

Rådgivningsydelserne er prisfastsat i rammeaftalen. Prisen for basispakken for hver af de 22 kommuner fremgår af rammeaftalens bilag 2, og forudsætningerne for den økonomiske beregning fremgår af rammeaftalens bilag 3.

Implementering af rammeaftalen

Efter godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget præsenteres rammeaftalen for de fire syddanske samordningsfora af medlemmer fra arbejdsgruppen. Herefter beslutter hver enkelt kommune, om den ønsker at indgå en aftale med den lokale sygehusenhed om infektionshygiejnisk rådgivning.

Allerede eksisterende lokale aftaler om infektionshygiejnisk rådgivning er primært étårige og løber aftaleperioden ud, medmindre aftaleparterne er enige om at tilpasse aftalen til ændringer i den regionale rammeaftale inden.

Følgegruppen for Forebyggelse har behandlet udkastet til den regionale rammeaftale den 27. oktober 2016.

INDSTILLING

Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender “Rammeaftale om infektionshygiejnisk rådgivning fra sygehusene til kommunerne”

Kommunale kommentarer

På mødet i Det administrative Kontaktforum den 21. september blev modellen for udvikling af rammeaftalen fremlagt, da arbejdsgruppen havde behov for at få godkendt en række elementer, før den endelige rammeaftale blev udviklet. Udkast til den endelige aftale foreligger nu. Priserne for rådgivningen blev ikke fremlagt på mødet den 21. november, men de fremgår nu af rammeaftalen.

Den kommunale formand for arbejdsgruppen, som har udarbejdet rammeaftalen, vurderer, at det er en god aftale, som giver mulighed for at kommunerne i region Syddanmark kan tilkøbe det, som opfylder deres forskellige behov. Formanden kommenterer, at prisen selvfølgelig altid kan diskuteres, men der var rimelig enighed i gruppen om, at der er visse præmisser, som skal opfyldes, hvis regionen skal have mulighed for at drive opgaverne. 

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller

1. At SSF godkender rammeaftalen

REFERAT

1. Rammeaftalen blev godkendt.

Det blev drøftet, hvorvidt de opstillede priser er rimelige. Der har tidligere været forskel på priserne, og det er vurderingen, at prisen ikke rammer helt forkert. Det står den enkelte kommune frit for, om man vil benytte sig af rammeaftalen, eller finde anden løsning.

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte udkast til kommisorium, tidsplan og budget udarbejdelse af forløbsprogrammet for diabtes. Endvidere er der en orientering om godkendelse af regnskabet for udviklingen af forløbsprogrammet for KOL.

Sagsfremstilling DAK

Det Administrative Kontaktforum besluttede på mødet d. 21. september 2016 at igangsætte udviklingen af det tværsektorielle forløbsprogram for mennesker med diabetes. Udgangspunktet for arbejdet er den generiske model for nye rammer for kronisk sygdom, herunder samme stærke fokus på brugerinddragelse som ved udviklingen af det tværsektorielle forløbsprogram for mennesker med KOL.

Arbejdsgruppen for nye rammer for kronisk sygdom har i samråd med Følgegruppen for forebyggelse og på baggrund af erfaringer fra udviklingen af det første forløbsprogram tilpasset kommissorium, tidsplan og budget for udviklingen af forløbsprogrammet for mennesker med diabetes.

Tidsplan, kommissorium og budget

Af bilag fremgår et revideret kommissorium med en overordnet tidsplan for udvikling af forløbsprogrammet for diabetes. Følgegruppen har godkendt en detaljeret tidsplan, som er koordineret med den sideløbende udvikling af Steno Diabetes Center.

Til sammenligning med udvikling af forløbsprogrammet for mennesker med KOL vurderes det, at brugerinddragelsesprocessen kan kortes fra tre workshops til to – uden at gå på kompromis med kvalitet. Det vurderes ligeledes heller ikke nødvendigt med den samme tyngde af ekstern konsulentbistand fra Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsnet (ViBIS), da det første forløbsprogram udgør en skabelon for udvikling af det næste. ViBIS har dog fortsat en vigtig rolle i udviklingsprocessen, da de skal introducere workshopdeltagerne til, hvordan man som patient/pårørende og sundhedsprofessionelle bedst samarbejder i en sådan udviklingsproces. ViBIS skal således kvalitetssikre den planlagte brugerinddragelsesproces og kommunikationspakke.

Budget for udvikling forløbsprogrammet for mennesker med diabetes

*Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsnet

Kvalitet- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis støttede udviklingen af forløbsprogrammet for mennesker med KOL økonomisk, hvilket tillod en stærk involvering af praktiserende læger og praksispersonale. I forløbsprogrammet for mennesker med diabetes vil Region Syddanmark involvere og honorere de praktiserende lægers deltagelse igennem den regionale praksiskonsulentordning.

Finansiering

De 22 Syddanske Kommuner besluttede at medfinansiere udviklingen af det første forløbsprogram for mennesker med KOL, men tilkendegav i samme ombæring, at det ikke kunne forventes at samme medfinansieringsmodel kunne gælde for udviklingen af de øvrige forløbsprogrammer. Med tanke på den ventede 25 % reduktion i udviklingsomkostningerne, forslår Følgegruppen for forebyggelse, at Region Syddanmark og de 22 Syddanske Kommuner, ud fra nedenstående forslag, igen samfinansierer udviklingen af forløbsprogrammet for mennesker med diabetes, således at både den regionale og kommunale andel udgør 74.500 kr.

Til orientering og med henblik på at udgøre et sammenligningsgrundlag vedlægges regnskab for udvikling af forløbsprogrammet for mennesker med KOL.

Indstilling:
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• tager regnskabet for udvikling af forløbsprogrammet for KOL til orientering
• godkender kommissorium, tidsplan og budget for udvikling af forløbsprogrammet for diabetes

Kommunale kommentarer

Det er afgørende at fastholde, at udviklingen af forløbsprogrammet for diabetes sker parallelt og koordineret med projektet omkring etabeleringen af Steno DiabetesCenter, og at udviklingen af forløbsprogrammet ikke underlægges etableringen af selvsamme center.

Der har fra alle parter været meget stor tilfredshed og ros med det udabejdede forløbsprogram for KOL, som blev forevist på sidste møde i hhv. SSF og DAK. Det er Følgegruppens opfattelse, at inddragelsen af VIBIS ved udarbejdelsen af for forløbsprogrammet for KOL gav en væsentlig kvalitet ift. brugerinddragelse. Det er samme koncept, som tænkes anvendt ved udarbejdelsen af forløbsprogrammet for diabetes. Dog vil man anvende VIBIS i en lidt mindre grad end ved udarbejdelse af forløbsprogrammet for KOL, deraf er budgettet for forløbsprogrammet for diabetes mindre end ved KOL.

Der tages hermed ikke stilling til efterfølgende forløbsprogrammer. Det kommunale bidrag til finansieringen af forløbsprogrammet for diabetes foreslås fællesfinansieret via Det fælleskommunale Sundhedssekretariats overførte mindreforbrug for årene 2014 og 2015.

Formandskabets kommentarer

Formandskabet vurderer, at forløbsprogrammet for KOL er så godt og har fint fokus på borgerinddragelse, at det giver god mening at finansiere, at VIBIS også inddrages i udarbejdelsen af forløbsprogrammet for diabetes. Formandskabet indstiller derfor, at kommissorium, tidsplan og budget for udvikling af forløbsprogrammet for diabetes godkendes.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF godkender kommissorium, tidsplan og budget for udvikling af forløbsprogrammet for diabetes
2. At SSF tager regnskabet for udvikling af forløbsprogrammet for KOL til orientering

REFERAT

1. Indstillingen blev godkendt.

2. Regnskabet blev taget til orientering.

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner – Sammen om borgerens sundhedsvæsen 2025.

Det adminsitrative kontaktforum skal i denne sag drøft, hvordan KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner kan indgå fremadrettet i det tværsektorielle sundhedssamarbejde i Syddanmark.

SAGSFREMSTILLING DAK
KKR Syddanmark vedtog på sit møde 13. september fælleskommunale sundhedspolitiske visioner med visionspapiret ”KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner – Sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025”.

KKR Syddanmark ønsker, at der skal arbejdes for, at de sundhedspolitiske visioner inddrages i udarbejdelsen af den kommende sundhedsaftale, heriblandt som et redskab til at nedbringe antallet af sundhedspolitiske mål. På de netop overståede politiske midtvejsmøder om Sundhedsaftalen nævnte flere kommunalpolitikere ligeledes de nye sundhedspolitiske visioner som et værktøj til skarpere prioritering af indsatsområderne i sundhedsaftalen.

Sundhedskoordinationsudvalget havde visionspapiret til orientering og drøftelse på møde 25. oktober 2016 og besluttede i den forbindelse, at når regionens oplæg om det nære sundhedsvæsen foreligger, holdes en fælles drøftelse om begge oplæg.

Om de fælleskommunale sundhedspolitiske visioner Visionspapiret lægger op til syddanske sundhedspolitiske visioner, der er på forkant med den nationale sundhedspolitiske dagsorden, udarbejdelsen af en national plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt den aktuelle debat om en styrket indsats over for ulighed i sundhed. Visionspapiret kan også ses som et syddansk indspil til realisering af intentionerne i KL’s sundhedspolitiske udspil ”Sammen om Sundhed”.

Visionspapiret tager afsæt i et fælles styrende borgerperspektiv og giver et bud på en ambitiøs fælles retning med overordnede mål, prioriterede indsatsområder og en fælles tilgang til udviklingen af et endnu stærkere borgernært og sammenhængende sundhedsvæsen: Borgeren skal spille en langt større rolle end i dag i forhold til egen sundhed og skal være en central drivkraft og medskaber i sundhedsvæsenets udvikling.

Vision og hovedmål

I visionspapiret opstilles en overordnet vision og fem mål:

• Vision: De syddanske borgere har i 2025 opnået en forbedret sundhedstilstand ved i langt højere grad at få ansvar for egen sundhed i samspil med et borgernært sundhedsvæsen, der understøtter borgerens aktive rolle og sundhed.
• Mål 1: 90 % af alle syddanskere vurderer deres helbred som godt i 2025.
• Mål 2: Igennem et aktivt samarbejde om sundhed er antallet af syddanskere med behov for behandling i sundhedsvæsenet faldet med 15 % i 2025.
• Mål 3: Igennem et aktivt samarbejde om sundhed og forebyggelse er antallet af syddanske børn og unge, som lever uhensigtsmæssigt i forhold til KRAM-faktorerne og i forhold til mental sundhed, reduceret med 50 pct. i 2025.
• Mål 4: Forskellen i middellevetid for syddanskere med psykiske lidelser og syddanskere uden er faldet med 10 pct. I 2025.
• Mål 5: 9 ud af 10 syddanskere med kronisk sygdom oplever i 2025, at de kan leve med/håndtere sygdommen uden behov for kontakt med sygehuset.

For at nå de overordnede mål og samtidig mindske den sociale ulighed i sundhed, er der opsat tre prioriterede indsatsområder:

• Børn og unges livsstil.
• Borgere i risiko for eller med psykiske lidelser.
• Borgere i risiko for eller med kroniske sygdomme.

Generelt er der i visionspapiret lagt særlig vægt på forebyggende indsatser.

Virkemidler

De sundhedspolitiske visioner er sendt til de 22 syddanske kommune med henblik på at den enkelte kommune skal drøfte, hvordan visionerne forankres lokalt. Det er forventningen, at kommunerne vil arbejde med udviklingen ad forskellige veje og i forskelligt tempo afhængig af den enkelte kommunes udgangspunkt og muligheder.

Skal visionen og de to overordnede mål lykkes, stilles der store krav til den kommunale indsats, til nytænkning i form af nye indsatser og indsatser på tværs af faggrupper og sektorer samt til samspillet med de øvrige aktører på sundhedsområdet. Der skal arbejdes med borgeroplevet kvalitet og sammenhæng, systematisk fokus på effekt samt bedre og mere omkostningseffektive måder at løse opgaverne på i den enkelte kommune, herunder tværsektorielt og tværfagligt.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Tager orienteringen til efterretning.
• Drøfter, hvordan Region Syddanmark kan inddrages i arbejdet med KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner, heriblandt hvordan visionerne kan inddrages i udarbejdelsen af den kommende sundhedsaftale.

Kommunale kommentarer

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner – Sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 blev godkendt på mødet i KKR den 13. september og KKR Syddanmark ønsker, at der skal arbejdes for, at målsætningerne indarbejdes i den kommende sundhedsaftale. Se endvidere punkt 2.3 om opfølgning på arbejdet med visionspapiret.

KKRs sundhedspolitiske visioner blev fremlagt på mødet i Sundhedskoordinationsudvalget den 25. oktober. Her blev der orienteret om, at Regionen også er ved at udarbejde et visionspapir, og det blev besluttet, at KKRs sundhedspolitiske visioner drøftes igen, når Regionens visionspapir er klar til fremlæggelse.

Jakob Kyndal præsenterer visionerne på mødet i DAK.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager orienteringen til efterretning
2. At SSF indstiller til DAK, at KKRs sundhedspolitiske visioner inddrages i udarbejdelsen af den kommende sundhedsaftale

REFERAT

1. Indstillingen blev taget til efterretning

2. Indstillingen blev godkendt.

Syddansk Børne- og Ungesundhedsprofil

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte behovet for en syddansk børne- og ungesundhedsprofilundersøgelse og godkende, at Følgegruppen for forebyggelse nedsætter en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en sådan syddansk børne- og ungesundhedsprofil.

SAGSFREMSTILLING DAK
Siden 2010 har Region Syddanmark i samarbejde med bl.a. de syddanske kommuner udarbejdet sundhedsprofiler blandt den voksne befolkning.

Sundhedsprofilen ”Hvordan har du det?” gennemføres hvert fjerde år. Den dækker dog kun den voksne befolkning på 16 år og derover, og det kan derfor være relevant også at monitorere sundhed og trivsel blandt børn og unge under 16 år. Børn- og ungesundhedsprofilen vil bl.a. kunne bidrage med viden i forhold til mental sundhed, som er et af Sundhedskoordinationsudvalgets prioriterede indsatser.

Flere kommuner anvender allerede monitoreringsværktøjer på børne- og ungeområdet. 13 ud af de 22 kommuner anvender i dag skolesundhed.dk, som inkluderer et bredt sæt af indikatorer for børn og unges sundhed og trivsel. Via skolesundhed.dk vil der desuden fra 2017 være mulighed for at besvare den årlige obligatoriske, nationale måling af børns trivsel i skolen i alle kommuner.

Hensigten med en fælles børne- og ungesundhedsprofil, som via Skolesundhed.dk kan gennemføres hvert fjerde år er bl.a. at muliggøre

• Sammenligning på tværs af kommuner, hvilket ikke er muligt i dag på skolesundhed.dk
• Følge udviklingen i børns og unges sundhed og trivsel over tid
• Et afsæt i kommunerne for samarbejde på tværs af forvaltningsområder omkring børns og unges sundhed og trivsel

Dog er der en række spørgsmål som bør undersøges, før der kan tages beslutning om at gennemføre en børne- og ungesundhedsprofilundersøgelse. Spørgsmålene handler fx om indsamling af data på samme tidspunkt i alle deltagende kommuner for at sikre validitet, og om at alle kommuner benytter samme spørgeskema. Endeligt bør det sikres, at en eventuel børne- og ungesundhedsprofil ikke kolliderer med andre større undersøgelser.

Foruden disse praktiske spørgsmål, er der behov for at udarbejde et budget og en overordnet tidsplan, så gennemførelsen af voksensundhedsprofilen ikke kolliderer med gennemførelsen af en børne- og ungesundhedsprofil.

Det foreslås derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan undersøge mulighederne for praktisk gennemførelse, finansiering og en overordnet tidsplan for en børne- og ungesundhedsprofilundersøgelse. Arbejdsgruppens arbejde kan indgå i et beslutningsoplæg til Det Administrative Kontaktforum om evt. at gennemføre en fælles børne- og ungesundhedsprofilundersøgelse.

Følgegruppen kan se både muligheder og dilemmaer ved forslaget om at nedsætte en undersøgende arbejdsgruppe. Forslaget sendes derfor til drøftelse i Det administrative kontaktforum med henblik på at få Det Administrative Kontaktforums holdning.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Drøfter behovet for en syddansk børne- og ungesundhedsprofilundersøgelse.
• Beder Følgegruppen for Forebyggelse om at nedsætte en undersøgende arbejdsgruppe i forhold til at udarbejde en børne- og ungesundhedsprofil på baggrund af data fra Skolesundhed.dk.

BILAG:
1 Syddansk børne- og ungesundhedsprofil

Kommunale kommentarer

Forslaget til udarbejdelse af en Børne- og ungesundhedsprofil er kommet fra den arbejdsgruppe, som arbejder med den nationale sundhedsprofil: ”Hvordan har du det?”. Forslaget er således ikke en afløber af kortlægningen af den mentale sundhed.

Igangsættelse af arbejdet med en børne- og ungesundhedsprofil ligger i fin tråd med KKRs sundhedspolitiske visioner, hvor børn og unge er et af de tre områder, som det ønskes at have særligt fokus på. Derudover var børn og unge et af de gennemgående temaer på de politiske midtvejsmøder. Eventuel igangsættelse af arbejdet med en børn- og ungesundhedsprofil kan derfor ses som et element i at opfylde det politiske ønske om at have fokus på børn og unge.

Det er vigtigt, at aldersgruppen af unge mellem 16 og 29 år ikke glemmes, ved at der fokuseres på de 0-16-årige. Kommunerne arbejder meget med denne gruppe i forhold til mental sundhed for fx udsatte unge med risiko for at droppe ud af ungdomsuddannelser eller arbejdsmarked.

Det kan drøftes, om det er nødvendigt, at alle 22 kommuner bruger det samme system. Måske kunne der i første omgang laves en profil ud fra de 13 kommuner, som anvender skolesundhed.dk. Alternativt kan det undersøges, om der kan indhentes data fra andre systemer.

I Region Nordjylland har man lavet en afrapportering vedr. monitorering af børn og unges sundhed og trivsel, som også indebærer brugen af skolesundhed.dk. Afrapporteringen er vedhæftet til orientering. Sekretariatet forsøger at indhente status på projektet i Nord forud for mødet den 23. november.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller

1. At SSF drøfter behovet for en syddansk børne- og ungesundhedsprofilundersøgelse
2. At SSF godkender, at Følgegruppen for forebyggelse bedes nedsætte en undersøgende arbejdsgruppe i forhold til at udarbejde en børne- og ungesundhedsprofil på baggrund af data fra Skolesundhed.dk

REFERAT

1. Behovet for en syddansk børne- og ungesundhedsprofilundersøgelse blev drøftet, og der var en positiv indstilling til, at der arbejdes videre med emnet med afsæt i de 13 kommuner og anvendelse af skolesundhed.dk

2. Indstillingen blev godkendt.

Understøttelse af implementeringen af rehabilitering på specialiseret niveau

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag godkende dokumenter til understøttelse af implementeringen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Der flere udfordringer her: 1) Der er tale om en ny type af kommunal genoptræningsopgave/-forpligtigelse, som er forankret på socialområdet, men opgavemæssigt går på tværs af social- og sundhedsområdet. 2) Tilbud om rehabilitering på specialiseret niveau skal på samme tid indeholde både sundhedsfaglige og socialfaglige elementer. 3) evt. overvejelser om kommunernes adgang til tilbud i dag og evt. fælleskommunale overvejelser om evt. fælleskommunale løsninger. 4) Udfordringer omkring en evt. tilsynsforpligtigelse ift. de leverandørerne af tilbud.

SAGSFREMSTILLING DAK
Implementering af ny bekendtgørelse og vejledning i almindelighed samt genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau i særdeleshed blandt de særlige opgaver, som hører under Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering, Jf. dens kommissorium.

Efter anbefaling fra følgegruppen godkendte Det Administrative Kontaktforum den 29. januar d.å. en aftale, som beskriver målgruppen for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau, krav til leverandørerne af en sådan rehabilitering samt sygehusenes ansvar og opgaver.

Vedrørende aftalens krav til relevante leverandører fremgår det bl.a., at der skal være indgået en aftale med sygehus om adgang til lægelig behandling, ligesom der skal være indgået en formel samarbejdsaftale med institution(er), der bedriver udvikling og forskning.

Hertil kommer, at det af aftalen fremgår, at der stilles en række særlige krav til indholdet i samt udarbejdelsen og formidlingen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau.

På denne baggrund har en arbejdsgruppe under Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering formuleret en række dokumenter, der kan bidrage til at løse de udeståender, som knytter sig til udarbejdelsen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau og dermed understøtte den videre implementering.

Det drejer sig om:

• Skabelon for samarbejdsaftaler mellem specialiserede rehabiliteringstilbud og sygehuse om lægefaglig behandling og konsulentbistand
• Mindstekrav til samarbejdsaftaler mellem specialiserede rehabiliteringstilbud og institutioner, der bedriver udvikling og forskning
• En guide til indholdet i samt udarbejdelsen og formidlingen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
• En oversigt over krav til leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau samt løbende kvalitetssikring

Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering behandlede materialet på sit møde den 7. oktober d.å. og afgav ved denne lejlighed nogle bemærkninger hertil, som efterfølgende er blevet indarbejdet.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender de foreliggende dokumenter til understøttelse af implementeringen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau.
• At kommunerne som led i deres tilsynsforpligtelse sikrer, at leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau lever op til de krav, som fremgår af materialet.
• At Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering følger det videre arbejde med rehabilitering på specialiseret niveau gennem en årlig rundspørge til kommunerne.

BILAG:
1 Skabelon for samarbejdsaftaler mellem specialiserede rehabiliteringstilbud og sygehuse om lægefaglig behandling og konsulentbistand
2 Mindstekrav til samarbejdsaftaler mellem specialiserede rehabiliteringstilbud og institutioner, der bedriver forskning og udvikling
3 Formidling af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
4 Udkast til pixi-guide til nøgleordet ”Udvidet beskrivelse af helbredsrelateret funktionsevne på udskrivningstidspunktet”
5 Krav til leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau

Kommunale kommentarer

Den stående arbejdsgruppe til understøttelse af Følgegruppen for genoptræning og rehablitering har af flere omgange arbejdet med, hvorledes ændringer fra okt. 2014 i bekendtgørelserne på genoptræningsområdet skulle implementeres i praksis (På mødet den 23. september 2015, pkt. 1.8, behandlede SSF hhv. DAK Almen genoptræning (underkategorierne Basal og Avanceret genoptræning) (kommunal opgave) og Specialiseret genoptræning (regional opgave)). Rehabilitering ppå specialiseret niveau er sidste led i implementeringen af den nye bekendtgørelse for genoptræning.

Rhabilitering på specialiseret niveau er en helt ny type af genoptræningsopgave, som er blevet indført på baggrund af det politiske ønske om bedre og mere målretterede tilbud til senhjerneskadede. Den nye opgave er en kommunal opgave, men det er lægerne som udskriver en genoptræninsplan om rehabilitering på specialiseret niveau, i praksis udskrivelse fra sygehuset.

Det er vurderingen – på forhånd – at omfanget af genoptræningsplaner for rehablitering på specialiseret niveau vil udgøre ca. 7-8 borgere pr. 100.000 borgere pr. år. 

Karakteristikken for dette nye genoptræningstilbud er, at tilbud om rehabilitering på specialiseret niveau på samme tid skal indeholde både sundhedsfaglige og socialfaglige elementer. Eksempelvis: tilbud til senhjerneskadede som alene omfatter socialfaglige indsatser hører således kun under Lov om Socal Service.

Det følger flere udfordringer og spørgsmål:

• For det første er der tale om en ny type af tilbud, som kommunerne skal opstilles eller sikre sig adgang til. Kort inden mødet i Sundhedsstrategisk Forum den 29. januar, hvor Følgegruppen fik kommunernes mandat til at gå i gang med opgaven, blev kommunerne ved en rundspørge kort inden mødet den 29. januar spurgt, om de vurderede, om de i dag selv havde eller havde adgang til tilbud, som levede op til de nye krav. Til overraskelse så meddelte en række kommuner, at det havde de eller ville få. Er dette forsat vurderingen?
• Hvorledes man kommunalt skal løfte den nye opgave. Skal dette ske individuelt eller evt. ved fælleskommunale løsninger?
• Overvejelser vedr. evt. oprettelse og typen af det tilsyn, som evt. etableres: Der er i øvrigt her en uoverensstemmelse mellem følgegruppen og arbejdsgruppens indstillinger:
  • Følgegruppen lægger op til, at hver enkelt kommune for den berørte borger skal udøve en tilsynsforpligtigelse overfor det enkelte tilbud – Følgegruppens anden indstilling til DAK: “At kommunerne som led i deres tilsynsforpligtelse sikrer, at leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau lever op til de krav, som fremgår af materialet.”
  • Men Arbejdsgruppen har i deres materiale Krav til leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau (5. bilag) lagt op til, at tilsynsforplitigelsen ligger hos den kommune, hvor i det pågældende tilbud er geografisk hjemmehørende, “Spørgeskemaet udsendes én gang årligt af den kommune, hvori leverandøren er hjemmehørende og forelægges Det Administrative Kontaktforum til orientering.” (side 3 i bilag 5).
• Om det har og evt. i hvilket omfang det eksisterende Socialtilsyn Syd har betydning for det nye tilbud, når tilbud om rehablitering på specialiseret nievau også skal indholde socialfaglige elementer?
• Om et evt. tilsyn skal anvende eller inddrage det eksisterende Socialtilsyn Syd?

Den anden af DAK-indstillingerne synes problematisk:”At kommunerne som led i deres tilsynsforpligtelse sikrer, at leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau lever op til de krav, som fremgår af materialet”. Dette gør den enkelte kommune naturligvis, hvilket man kommunalt kan fremføre på mødet i Det administrative Kontaktforum.

Indstilling

Formandskabet indstiller:

1. At Sundhedsstrategisk Forum godkender de foreliggende dokumenter til understøttelse af implementeringen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau.
2. At Sundhedsstrategisk Forum giver mandat, så Formandskabet på mødet i Det administrative Kontaktforum fremfører, at kommunerne også på dette område, naturligvis, sikrer sig, at leverandørerne af tilbud lever op til de krav, som der stilles (vedrører den anden indstilling til Det administrative Kontaktforum).
3. At Sundhedsstrategisk Forum godkender, at Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering følger det videre arbejde med rehabilitering på specialiseret niveau gennem en årlig rundspørge til kommunerne.
4. At Sundhedsstrategisk Forum evt. gensidigt drøfter, hvorledes man kommunalt, herunder evt. fælleskommunalt, vil løfte den nye opgave.

REFERAT

1. Indstillingen blev godkendt.

2. Indstillingen blev godkendt. Det er leverandøren af det enkelte tilbud, som har forpligtelse til at sikre, at tilbudet lever op til de opstillede krav, som det også er tilfældet i andre sammenhæng.

3. Indstilingen blev godkendt.

4. Den enkelte kommune vurderer på grundlag af godkendte krav og dokumenter, hvorvidt man ønsker at være leverandør på opgaven. Sagen behandles endvidere i Socialdirektørforum.

Kommunikation til og fra kommunerne i relation til forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation på kræftområdet.

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag godkende, at det vedlagte dagsordenspunkt udsendes med henblik på dagsordenssætning i de lokale samordningsfora.

SAGSFREMSTILLING DAK
En tværsektoriel arbejdsgruppe vedr. implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation på kræftområdet har bl.a. drøftet forskellige aspekter af kommunikationen til og fra kommunerne i relation til patienternes behovsvurderinger.

Der var i arbejdsgruppen enighed om at understøtte princippet om én indgang til kommunen også på dette felt.

Desuden var der tilslutning til en 14-dages frist for en første kvittering fra kommunen til borgeren ved modtagelse af en behovsvurdering – dette bl.a. ud fra en betragtning om, at helt akutte behov hos patienten håndteres ad anden vej end behovsvurderingen. Patienten får dermed sikkerhed for, at kommunen har modtaget behovsvurderingen.

I arbejdsgruppens regi blev der på den baggrund formuleret et forslag til et punkt, som kunne dagsordenssættes i de lokale samordningsfora.

Dagsordenspunktet orienterer generelt om arbejdsgruppens virke og adresserer specifikt de ovennævnte problemstillinger vedrørende kommunikationen omkring behovsvurderingerne.

Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering behandlede arbejdsgruppens forslag til dagsordenspunkt den 7. oktober 2016 og konkluderede ved den lejlighed:

• At fristen for kvittering fra kommunen til borgeren ved modtagelse af en behovsvurdering præciseres til at være 14 kalenderdage
• At der af kvitteringen til borgeren fra kommunen bør fremgår en plan for det videre forløb
• At følgegruppen havde et ønske om, at der ud over kvitteringen til borgeren også sendes en kvittering til sygehuset med besked om, hvad der aftales med patienten

Disse konklusioner er efterfølgende blevet indarbejdet i forslaget til dagsordenspunkt til de lokale samordningsfora, der hermed forelægges Det Administrative Kontaktforum.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender, at det vedlagte dagsordenspunkt udsendes med henblik på dagsordenssætning i de lokale samordningsfora.

BILAG:
1 Forslag til dagsordenspunkt til SOF’erne

Kommunale kommentarer

I Følgegruppen var der enighed om at få det konkretiseret, så det kan dagordensættes og sættes i gang i de lokale Samordningsfora.

Kommentarer fra Formandskabet

Beskrivelsen af éen indgang til kommunen bør præciseres, så der indstilles til een indgang, men ikke at det opsættes som et krav. Opmærksomheden henledes således på, at Følgegruppen ikke skal anvise, hvordan man implementerer lokalt.

Indstilling

Det indstilles:

1. At Formandskabet indstiller, at SSF godkender, at det vedlagte dagsordenspunkt udsendes med henblik på dagsordenssætning i de lokale samordningsfora.

REFERAT

Indstillingen blev godkendt.

Handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2016- 2019

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag godkende, at der, jf. ovenstående, arbejdes videre med at udvikle et fælles grundlag for det tværsektorielle samarbejde om handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2016-19.

SAGSFREMSTILLING DAK
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden 2016-2019 og herefter varigt 300 mio. kr., til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient gennem en national handlingsplan.

Handlingsplanen består af otte indsatsområder og kan læses her: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Aeldre/2016/Juni/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Styrket-indsats-for-den-aeldre-medicinske-patient/National_Handlingsplan.ashx

Som opfølgning på handlingsplanen udarbejder Sundheds – og Ældreministeriet en udmøntningsplan. Den endelige udmøntningsplan forelå dog ikke inden dagsordensdeadline men både KL & Danske Regioner har i flere omgange haft mulighed for at kommentere udkast hertil.

Indsatsområder i handlingsplanen for den ældre medicinske
patient 2016-19:

• Indsatsområde 1: Tidligere opsporing og mere rettidig indsats

• Indsatsområde 2:Styrkede kommunale akutfunktioner

• Indsatsområde 3: Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje

• Indsatsområde 4: Styrket indsats mod overbelægning

• Indsatsområde 5: Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis

• Indsatsområde 6: En indsats der hænger mere sammen

• Indsatsområde 7: Bedre styr på medicinen

• Indsatsområde 8: Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb

  I indsatsområde 2 og 5 stilles der krav om, at kommuner og region skal koordinere styrkelsen af de kommunale akutfunktioner (indsatsområde 2) med den regionale etablering af flere udgående funktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis (indsatsområde 5).

Indsatsområde 2 – Styrkede kommunale akutfunktioner

Landsdækkende har ni ud af 10 kommuner gennem de seneste år etableret kommunale akutfunktioner, typisk i form af enten specialiserede udgående akutte sygeplejefunktioner (teams) eller akutpladser på fx plejehjem.
De kommunale akutfunktioners tilbud er varierende i form, karakter og indhold. Derfor afsættes der nationalt 445 mio. kr. i perioden 2016-19 og herefter årligt 170 mio. kr. til at sikre en særlig sygeplejefagligindsats af ensartet høj kvalitet.
Som en del af handlingsplanen skal de kommunale akutfunktioner fra 2016 leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger for kommunale akuttilbud – https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/~/media/CECB00E1053347A495E9EFF3C27B93F5.ashx. Fra primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen præsentere nye kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som kommunerne skal leve op til fra 2018.

Indsatsområde 5 – Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis
Der er nationalt afsat 175 mio. kr. i perioden 2016-19 og herefter varigt 65 mio. kr. til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes specialiserede kompetencer og viden. Midlerne skal anvendes til at styrke og etablere nye regionale udgående funktioner og rådgivningsinitiativer til kommuner og almen praksis.

I Region Syddanmark er der i øjeblikket 23 etablerede eller midlertidige udgående funktioner, hvoraf flere er af relevans for ældre medicinske patienter, eksempelvis demensudredning, blodprøvetagning i eget hjem, palliativ behandling m.fl. Senest har Regionsrådet i forbindelse med udmøntningen af midler til ”Øget kapacitet til medicinske og geriatriske afdelinger”, en del af Finansloven 2015, godkendt, at der etableres yderligere udgående geriatrisk team samt udgående apopleksiteam i regionen.

Udgående funktioner kan være af stor værdi og betydning for patienter, som ikke kan transporteres til sygehuset. Det vil dog ofte være bedst for patienten at modtage behandling på sygehuset, da der her findes de bedste muligheder for udredning og diagnostik. Endvidere er udgående funktioner ofte dyre, ressourcekrævende og ikke altid omkostningseffektive. Når de etableres er det vigtigt, at de målrettes en patientgruppe med en problemstilling og et behov, som bedst håndteres i eget hjem, og som ikke kan varetages på delegation af fx den kommunale hjemmesygepleje. Udgående funktion bør således ikke etableres uden en forudgående dialog med aktørerne i primærsektoren. Derfor har Region Syddanmarks koncernledelse godkendt en proces, hvor de lokale samordningsfora får mulighed for at drøfte og komme med forslag til udgående funktioner og rådgivningsinitiativer.

Forslag til proces for sikring af sammenhæng mellem indsatsområde 2 og 5
Det forventes i udmøntningsplanen at blive som indledningsvist nævnt et krav, at kommuner og region koordinerer deres anvendelse af midlerne til indsatsområde 2 og 5, og at samarbejdet forankres i regi af Sundhedsaftalen. Endvidere gælder det både for kommuner og region, at der en gang årligt skal gøres status på anvendelsen og effekten af midlerne til indsatsområde 2 og 5.

For at sikre forankring i Sundhedsaftaleregi foreslås det, at der i lighed med handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2012-2015, udarbejdes et fælles ramme- og retningspapir for den syddanske indsats for den ældre medicinske patient i perioden 2016-2019 samt, at Det Administrative Kontaktforum, i forbindelse med den årlige afrapportering, orienteres om initiativernes samlede fremdrift og effekt.

Det Administrative Kontaktforum vil på mødet den 27. januar 2017 blive bedt om at drøfte rammer og retning for samarbejdet om handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2016-2019.

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender, at der, jf. ovenstående, arbejdes videre med at udvikle et fælles grundlag for det tværsektorielle samarbejde om handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2016-19.

Kommunale kommentarer

Der stilles i handlingsplanen krav om, at kommuner og region skal koordinere styrkelsen af de kommunale akutfunktioner (indsatsområde 2) med den regionale etablering af flere udgående funktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis (indsatsområde 5).

De nye konkrete krav til akutfunktionerne kendes som bekendt endnu ikke, men der er behov for en initial drøftelse af, hvordan kommunerne forestiller sig, at koordinationen/skabelsen af sammenhæng mellem de to indsatsområder skal forløbe.

Koncernledelsen i Region Syddanmark har valgt at bede de lokale samordningsfora om at drøfte og komme med forslag til udgående funktioner og rådgivningsinitiativer.

Der bør tages stilling til, om der på DAK-niveau skal træffes beslutninger om koordination af kapacitet – og dermed reelt om kommunernes og regionens anvendelse af de tilførte midler.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF drøfter, om der på DAK-niveau skal træffes beslutninger om koordination af kapacitet
2. At SSF godkender, at der arbejdes videre med at udvikle et fælles grundlag for det tværsektorielle samarbejde om handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2016-19.

REFERAT

1. Drøftet. Kommunerne er, med respekt for den kommunale budgetlægning, åbne overfor drøftelse og koordination i DAK, herunder af regionale rådgivningsinitiativer.

2. Indstillingen blev godkendt.

Det nationale ledelsesprogram

Det administrative Kontaktforum skal i denne sag drøfte, om og/eller hvordan den nationale lederuddannelse på kvalitetsområdet kan medvirke til at sætte en ny dagsorden om fælles kompetenceudvikling mellem kommunerne og regionen

SAGSFREMSTILLING DAK
Regeringen, regionerne og kommunerne blev i forbindelse med aftalen om regionernes og kommunernes økonomi for 2016 enige om en række nye principper for kvalitetsarbejdet på sundhedsområdet i form af et nyt kvalitetsprogram. Kvalitetsprogrammet skal bidrage til udviklingen af det hele sundhedsvæsen, hvor der på alle ledelsesniveauer er stærkt fokus på konstant forbedring af kvalitet (note 1). Hovedelementerne er 1) nationale mål for sundhedsvæsenet, 2) etablering af lærings- og kvalitetsteams på udvalgte områder og 3) et nationalt lederprogram.

Det nationale lederprograms formål er at understøtte kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet ledelsesmæssigt og generelt øge ledernes kompetencer inden for forbedringsmetoder, forandringsledelse, synlighed, datadrevet kvalitetsudvikling og patientinddragelse.

Lederprogrammet vil få en varighed på minimum 15 hele kursusdage fordelt over et år og forventes begyndt primo 2017 med de første 40 deltagere, hvoraf Region Syddanmark råder over 9 pladser – 7 regionale samt 2 kommunale pladser.

Der er nedsat en arbejdsgruppe under Danske Regioner, hvori der sidder repræsentanter fra Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen samt de fem regioner. Der er i arbejdsgruppen aftalt, at repræsentanten fra KL, Karen Marie Myrndoff orienteres om den kommunale proces for at sikre, at der findes repræsentanter på det rette organisatoriske niveau.

Der foregår pt. En national udbudsproces hvor interesserede aktører har præsenteret forslag til udvikling og gennemførsel af programmet.

Kandidaterne forventes at have en række kompetencer/karakteristika (note 2);

• Velkendt med forskellige forbedringsmetoder indenfor sundhedsvæsenet
• Personligt engagement i arbejdet med kvalitetsudvikling/forbedring
• Strategisk positioneret i organisationen ift. At kunne inspirere/drive forandringer i samarbejde med deltagerne i lærings- og kvalitetsteams samt blandt medarbejdere i organisationen på flere ledelseslag
• Respekteret i organisationen for såvel faglighed som personligt ift. At være en central aktør på lokalt, regionalt og nationalt plan
• Gode kommunikative evner og er i stand til at formidle budskaber indenfor kvalitetsudvikling og forbedring bredt i organisationen for mange forskellige aktører og niveauer

Desuden bør relevante kandidater fra kommunerne, ifølge arbejdsgruppen (note 3);

• Prioriteres at have en samarbejdsrelation med hospitaler og kommuner omkring udvalgte patientgrupper
• Have kendskab til det regionale kvalitetsarbejde samt strukturen i regionen
• Udvælges på baggrund af funktion og ikke person og i samråd med regionerne og KL

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Tager en indledende drøftelse af, om og/eller hvordan den nationale lederuddannelse på kvalitetsområdet kan medvirke til at sætte en ny dagsorden om fælles kompetenceudvikling mellem kommunerne og regionen

Note1:

Fra ’ Opgavebeskrivelse og kravspecifikation Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet’ http://www.regioner.dk/media/3456/bilag-1-opgavebeskrivelse-og-kravspecifikation-11248182_1.pdf

Note 2:

Fra ’Notat om nationalt ledelsesprogram’ af Arbejdsgruppen under Danske Regioner, http://www.regioner.dk/media/3155/notat-om-nationalt-ledelsesprogram.pdf

Note 3:

Fra ’Notat om nationalt ledelsesprogram’ af Arbejdsgruppen under Danske Regioner, http://www.regioner.dk/media/3155/notat-om-nationalt-ledelsesprogram.pdf

Kommunale kommentarer

Ledelsesprogrammet er udsprunget nationalt og er en fælles beslutning mellem Regeringen, kommunerne og regionerne. Programmet skal fungere som en afløser for akkreditering efter den danske kvalitetsmodel, som udfases.

 Det nye kvalitetsprogram tager afsæt i Triple-Aim tilgangen og har fokus på:

• Forbedret sundhedstilstand i befolkningen

• Høj patientoplevet kvalitet

• Lavest mulige omkostninger per behandlet borger.

Ledelsesprogrammet vurderes overvejende at tage afsæt i de nye nationale kvalitetsmål (som har overvejende fokus på sygehusene), men der vurderes at være en række elementer her i forhold til kvalitetsledelse, som kommunerne vil kunne drage nytte af.

Det fremgår af note 3, at der skal udpeges 2 kommunale repræsentanter. Se nærmere i notat 3, som også er vedhæftet sagen som et bilag.

Det foreslås, at udpegningen af repræsentanter foregår igennem Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat, og at Formandskabet præsenteres for de indkomne kandidater med henblik på udvælgelse.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager en indledende drøftelse af, om og/eller hvordan den nationale lederuddannelse på kvalitetsområdet kan medvirke til at sætte en ny dagsorden om fælles kompetenceudvikling mellem kommunerne og regionen

REFERAT

1. Ledelsesprogrammet blev drøftet. Der skal være fokus på videndeling, og det undersøges, hvorvidt det er relevant at kompetenceudviklingsprojektet  “Sammen om velfærd” indtænkes i arbejdet.

Punkter til kommende møder

Det administrative Kontaktforum orienteres her om punkter, som forventes at komme på dagsorden på de kommende møder.

SAGSFREMSTILLING DAK

• Evaluering af organiseringen af sundhedsaftalearbejdet (januar)
• Sundhedsprofilen – orientering om spørgeskema (januar)
• Temadrøftelse om opgaveoverdragelse (januar)
• Drøftelse af fælles ramme for samarbejdet om handlingsplan for den ældre medicinske patient 2016-19 (januar)
• Forslag til tids- og procesplan for næste sundhedsaftale (januar eller marts)
• Nationalt udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (januar eller marts)
• Oplæg om arbejdet i klinikken med Den Syddanske Forbedringsmodel (marts eller juni)

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender, at punkterne sættes på kommende møder

Kommunale kommentarer

Ingen.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager punkterne til efterretning

REFERAT

Indstillingen blev godkendt.

Dagsordenpunkter til Sundhedskoordinationsudvalget

SAGSFREMSTILLING DAK

• Temadrøftelse om opgaveoverdragelse, herunder model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse
• Rammeaftale om infektionshygiejnisk rådgivning
• Cases eller projekter fra følgegruppen eller de lokale samordningsfora, jf. punkt 9.
• Udmøntningsplan og handlingsplan for den ældre medicinske patient 2016-19

INDSTILLING
Det indstilles, at Det Administrative Kontaktforum:

• Godkender, at følgende punkter der sendes videre til Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 20. december 2016

Kommunale kommentarer

Ingen.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager ovenstående dagsordenpunkter til efterretning

REFERAT

1. Taget til efterretning.

Drøftelse om øget kommunal praktik i sygeplejerskeuddannelsen

Repræsentanter fra UC Lillebælt og UC vil deltage i mødet i formandskabet og præsentere og gennemgå nedenstående model.

Baggrund

KKR Syddanmark besluttede på møde 13. juni 2016, at den kommunale andel af praktik på sygeplejerskeuddannelsen skal udgøre minimum 30 % af den samlede praktik i 2020. Beslutningen skete bl.a. på baggrund af SSF’s anbefaling.

Sammen med målsætningen besluttede KKR Syddanmark følgende:

• At der opstilles forudsætninger for en betydelig stigning i den kommunale praktikandel:
  • Mere fleksible rammer for godkendelse af praktiksteder og brugen af vejledere
  • At praktikperioderne i kommunalt regi bliver længere og i et vist omfang lægges senere på uddannelsen.
• At KKR Syddanmark en gang årligt orienteres om status for kommunernes andel af praktik
• At Odense Kommune udpeges som ankerkommune på sygeplejerskeområdet.

Beslutningen sker i forlængelse af revisionen af sygeplejerskeuddannelsen og skal ses i sammenhæng med udviklingen af det samlede sundhedsvæsen med behov for et stærkere nært sundhedsvæsen i kommunerne. Udviklingen stiller øgede krav til kompetenceudviklingen og forudsætter, at de rette kompetencer og kvalifikationer er til stede.

Hvordan opgøres den kommunale praktikandel?

Ved kommunale praktikforløb forstås alle praktikforløb, som foregår i kommunalt regi. Det omfatter således f.eks. også kommunale socialpsykiatristeder og sundhedsplejen.

Andelen af praktik er operationaliseret som andel af kliniske ECTS-point. På sygeplejerskeuddannelsen skal 90 ECTS-point være fra kliniske uddannelsesforløb (praktik).  Det svarer til, at en studerende i gennemsnit får 27 kliniske ECTS-point i kommunalt regi for at leve op til målsætningen om, at 30 % af de kliniske ECTS-point opnås i kommunal regi.

Beregningsmodel

Med KKR-beslutningen ligger en opgave i at få et overblik over, dels hvor stor en andel den kommunale praktik udgør i dag, og dels hvor mange ekstra kommunale praktikpladser, der skal findes i den enkelte kommune for at nå op på målsætningen om 30 % i 2020. Opgaven er relativt kompleks: F.eks. er antal kommunale praktikpladser, ikke det samme som antal studerende i kommunal praktik, og afhængigt af typen af praktikforløb, er det forskelligt, hvor mange ECTS point, den studerende får for et praktikforløb.

UC Lillebælt og UC Syd har  i fællesskab udviklet en beregningsmodel over praktikpladsfordeling og praktikpladskapacitet på tværs af sektorer (kommuner regioner) og uddannelser. Modellen er udviklet i forbindelse med, at de nye bekendtgørelser for de reviderede sundhedsfaglige professionsbachelorer (pr. 1. september 2016) betyder ændrede krav til bl.a. længde og indhold i praktikforløb. Modellen er udviklet på baggrund af sparring med ankerkommunen og de to skolers fælles advisory board.

Til modellen er udviklet et begrebssæt og vejledning (bilag), så der på tværs af skoler, kommuner og regioner kommunikeres entydigt om praktikpladsanliggende.

Modellen angiver blandet andet, hvor mange praktikpladsder den enkelte kommune opretter i 2017, og hvor langt den enkelte kommune er fra at leve op til KKR-målsætningen om 30 % i 2020. Fordelingsnøglen for fordelingen af disse praktikpladser mellem kommunerne er baseret 100 % på befolkningstal. Hidtil har der ikke været nogen fælleskommunale retningslinjer for, hvor stor en andel af de studerendes praktikforløb skal ske i kommunalt regi.  Derfor vil det afvige fra kommune til kommune, hvor tæt man er på målsætningen om en 30 % andel, og derved hvor mange ekstra praktikpladser man som kommune minimum skal finde.  

Drøftelse af KKR-beslutningen

På baggrund af præsentationen af modellen, lægges op til at Sundhedsstrategisk Forum drøfter, hvordan opgaven løftes på bedste vis i fælleskommunalt regi. Herunder hvordan man minimerer merudgifterne ved øget antal praktikpladser, f.eks. ved at lave mere fleksible rammer for godkendelse af praktiksteder og brugen af vejledere samt lave længere kommunale praktikperioder.

I den forbindelse skal det bemærkes at konkrete aftaler om dimensioneringen af sundhedsuddannelserne ved UC Syd og UC Lillebælt og herunder fordeling af praktikkapacitet er et anliggende mellem det enkelte UC og de samarbejdspartnere (kommuner, sygehuse m.m.), der er i dækningsområderne.

Kommentarerer for Formandskabet for SSF:

Formandsskabet drøftede modellen og kan anbefale, at modellen danner grundlag for det fremadrettede overblik over praktikpladskapaciteten. 

Formandskabet anser det ikke som muligt, at alle kommunerne realiserer målsætningen i samme tempo. Det vil være forskelligt fra kommune til kommune om man vil leve op til målsætningen om 30 % kommunal praktikandel i ét hug eller gøre det løbende frem mod 2020. Formandskabet pointerede, at der er tale om en minimumsmålsætning med det formål at få flere sygeplejersker i kommunal praktik, og at den enkelte kommune gerne må oprette flere praktikpladser end målsætningen tilskynder. 

Formandskabet anbefaler, at der igangsættes en kortlægning af, hvor mange ekstra praktikvejledere den enkelte kommuner har behov for for at leve op til målsætningen i 2020. Målsætningen om de 30 % medfører et øget behov for praktikvejledere, hvilket alt andet lige vil have økonomiske konsekvenser, både i forhold til efteruddannelesressourcer og krav om kontorplads for praktikvejlederne. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt tages rettes fokus på denne problematik.

Formandskabet pointerer, at  der er et stot poitentiale i at oprette (flere) praktikpladser i socialpsykiatri og sundhedsplejen, og det vil i høj grad kunne medvirke til at leve op til KKR-målsætningen i 2020, samtidig med, at det vil tilføre sygeplejefaglighed til socialpsykiatrien.

Indstilling

Det indstilles at Sundhedsstrategisk Forum:

1. Drøfter beregningsmodellen og godkender den på et strategisk niveau.
2. Drøfter det hensigtsmæssige i en evt. fælles tilgang til uddannelse af det nødvendige antal praktikvejledere.

REFERAT

1. Beregningsmodellen blev godkendt
2.  SSF drøftede en fælles tilgang til udannelse af det nødvendige antal praktikvejledere. Det blev aftalt, at sekretariatet foretager en kortlægning af, hvilket behov der vureres at være i den enkelte kommune.

Søren Pedersen, UC Lillebælt gjorde opmærksom på, at man arbejder på en mere fleksibel vejlederuddannelsen, som kan tages over 12 uger på deltid. Endvidre justeres den almindelige vejlederuddannelse, så der kommer et mere tværfagligt indhold.

Der ligger et stort potentiale i (flere) kommunale praktikpladser inden for socialpsykiatri og sundhedsplejen. 

Udfordringer med praktik på psykiatriområdet på SOSU-uddannelsen

Baggrund
I august blev der indgået en ny to-årig dimensioneringsaftalen for social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) (se bilag). Samtidig træder en omlægning af den trindelte Social- og sundhedsuddannelse til to selvstændige uddannelser (SOSU-hjælper og SOSU-assistent) i kraft i 2017. Den nye uddannelse betyder ændrede forhold for fordelingen og antallet af praktikpladser, hvilket har givet Region Syddanmark udfordringer i forhold til at finde tilstrækkelige regionale psykiatriske praktikpladser. Udfordringen gælder også i forhold til en ekstra Frivilligpulje, hvor kommuner efter behov har søgt om at oprette ekstra SOSU-assistentpladser.

Den nye SOSU-assistentuddannelse – mere psykiatrisk praktik
I SOSU-assistentuddannelsen skal eleven i praktik inden for det somatiske område (på sygehuse), i det psykiatriske områder (f.eks. behandlingspsykiatri og socialpsykiatri som demens- og misbrugsområdet) og det kommunale område (hjemmepleje og plejecentre). Det vil sige, at selvom en elev er ansat af en kommune, har regionen stadig en forpligtigelse til at stille praktikpladskapacitet til rådighed – og omvendt. 

Psykiatripraktikken i den nye uddannelse er øget med 2 uger (fra 16 til 18 uger). Psykiatripraktikken deles mellem kommunerne (2/3) og regionerne (1/3), dog således at fordelingen på grund af lokale forhold kan drøftes i skolernes Lokale Uddannelsesudvalg (LUU). 

De fleste regioner får en reduktion i antallet af psykiatripraktikpladser med denne fordeling.  Dette er ikke tilfældet i Region Syddanmark. Kommunerne i det syddanske området har hjemtaget en stor del af det socialpsykiatriske område, og fordelingen af de psykiatriske praktikpladser har derfor i forvejen ligget omkring 30%/70%.  Med en øget dimensionering skal Region Syddanmark finde ekstra psykiatripraktikpladser, og samtidig hjemtager kommunerne også i 2017 flere socialpsykiatriske institutioner, hvor regionen i dag har SOSU-assistentelever.

SOSU-skolernes optageområde
Der er fire SOSU-skoler i Syddanmark. Til hver skole knytter sig et optageområde, som består af kommuner, sygehuse og psykiatriske steder. Når regionen fordeler praktikpladser på tværs af regionens sygehuse og psykiatriske steder, tilstræbes det, at der er en forholdsmæssig sammenhæng mellem antallet af regionale praktikpladser, kommunerne og antal af studerende på hver skole. På den måde kan en elev forvente, at komme i alle praktikforløb i skolens optageområde. 

SOSU Esbjerg: Billund, Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen
SOSU Fyn: Assens, Faaborg, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø
SOSU Syd: Haderslev, Aabenraa, Tønder, Sønderborg
SOSU Fredericia/Vejle: Fredericia, Kolding, Vejle

Mangel på regionale psykiatripladser

Region Syddanmark vurderer, at der vil være udfordringer på psykiatripratikken i størrelsesordenen af 15-30 praktikpladser. Det er i gang med at blive afklaret, hvilke optageområder, der vil være mangel på tilstrækkelige antal regional-psykiatriske praktikpladser.

Såfremt der ikke findes lokale løsningsmuligheder på fordeling af psykiatripraktikker i de lokale LUU’er, kan Region Syddanmark se sig nødsaget til at flytte dimensioneringen på tværs af skolernes optageområde eller sende elever i praktik uden for skolens optagsområde. Dette vil skævvride det kommunale rekrutteringsgrundlag, ligesom det ikke er uproblematisk, at elever har praktik udenfor skolernes normale optageområde.

For at undgå dette kan kommunerne i de optageområder, hvor der er mangel på regionale psykiatriske praktikpladser oprette flere end den normale andel på 2/3. Kommunerne, som skal oprette ekstra psykiatriske elevpladser, opnår derved en vis arbejdsværdi uden at have ekstra lønningsomkostninger og får et øget rekrutteringspotentiale af færdiguddannede assistenter. Ekstra pladser kan dog medføre øgede omkostninger forbundet med vejledningskapacitet. Arbejdsværdien vurderes at være større end de øgede omkostninger til vejlederkapaciteten. 

Udfordringen opstår først konkret i begyndelsen af 2018, når den første årgang på den nye SOSU-assistentuddannelse påbegynder det psykiatriske praktikforløb, men for at løse udfordringen på bedste vis har regionen ønsket at orientere kommunerne allerede nu. Når der er kommet en nærmere afklaring på ovenstående forhold, vil sagen igen rejses til drøftelse i Sundhedsstrategisk Forum.

Frivilligpulje på 64 ekstra SOSU-assistentpladser i Syddanmark 
For så vidt angår frivilligpuljen på max 300 ekstra SOSU-assistentelev-pladser (Syddanmarks andel heraf er 64) er der i Syddanmark ønske om at oprette 24 ekstra pladser (se bilag for fordeling). Kommunerne skal selv ansætte disse elever, men regionerne stiller praktikpladser og praktikvejlederkapacitet til rådighed.  
Region Syddanmark har indstillet, at det psykiatriske praktikforløb for disse 24 ekstra elever, skal foregå i kommunalt regi – ellers vil den ovenstående udfordring omkring psykiatripraktikpladser blive endnu større.

Af de 24 pladser hører 16 af dem til SOSU-skolen i Esbjergs optageområde. Region Syddanmark kan som udgangspunkt finde 13 praktikpladser i det område (svarende til den forholdsmæssige fordeling af de ekstra 64 pladser i Region Syddanmark). Konsekvensen vil være, at enkelte af de ekstra elever skal i de regionale praktikforløb uden for Esbjergskolens normale optageområde, med mindre der kan findes andre lokale løsninger.

Indstilling
Det indstilles at Sundhedsstrategisk Forum:

1. Tager orienteringen om Region Syddanmarks udfordring på psykiatripraktikpladsområdet til efterretning.
2. Drøfter og anbefaler, at kommunerne følger Region Syddanmarks indstilling om, at de psykiatriske praktikforløb skal ske i kommunalt regi for de 24 ekstra SOSU-assistentelever, som kommunerne har ønsket gennem Frivilligpuljen 2017. 
3. Er opmærksomme på, at 3 af de ekstra elever fra Frivilligpuljen kan risikere at komme i regionale praktikforløb uden for Esbjergskolens normale optageområde, med mindre der kan findes andre lokale løsninger. 

REFERAT

1. Orienteringen blev taget til efterretning.

2. Anbefalingen blev godkendt.

3. Orienteringen blev taget til efterretning

Opfølgning på visionspapiret

KKR Syddanmark vedtog på sit møde 13. september de fælleskommunale sundhedspolitiske visioner med visionspapiret ”KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner – Sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025”. 

I referatet fra KKR-mødet står følgende: KKR Syddanmark godkendte de sundhedspolitiske visioner, og fandt målene ambitiøse og gode med et aktivt borgerperspektiv.  KKR Syddanmark ønsker, at der skal arbejdes for at målsætningerne indarbejdes i den kommende sundhedsaftale.

De sundhedspolitiske visioner skal sendes til de 22 kommuner med henblik på at den enkelte kommune skal drøfte, hvordan visionerne forankres lokalt.

På de netop overståede politiske midtvejsmøder om Sundhedsaftalen nævnte flere kommunalpolitikere ligeledes de nye sundhedspolitiske visioner som et værktøj til skarpere prioritering af indsatsområderne i sundhedsaftalerne.

Det foreslås, at Fælleskommunalt Sundhedssekretariat indsamler information om visionens behandling i kommunerne og laver en fælles sammenfatning af denne information. Denne sammenfatning vil blive præsenteret på SSF-mødet i marts.

Der vil på mødet i DAK i januar blive fremlagt et forslag til en proces- og tidsplan for udarbejdelse af den næste sundhedsaftale. I denne procesplan vil det fremgå, at der planlægges afholdelse af et indledende politisk møde i juni eller august 2017, hvor både regionale og kommunale politikere forventes at deltage.

Det foreslås, at der afholdes et politisk møde med kommunale udvalgsformænd og næstformænd for respektive sundhedsudvalg samt de kommunale SKU-medlemmer inden det politiske møde i juni/august. Det kommunale temamøde bør derfor ligge i april/maj måned. På mødet skal der være en fælles drøftelse af visionspapiret og der skal udpeges pejlemærker for den næste sundhedsaftale, som endvidere kan danne grundlag for SSF´s videre strategiarbejde. Der lægges op til, at der også inddrages andre publikationer som fx Plan for det nære sundhedsvæsen, som forventeligt kommer i 2017.

Se endvidere sag nr. 1.13 på DAK-dagsordenen, hvor visionspapiret præsenteres for Det administrative Kontaktforum.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF godkender foreslåede proces for forberedelse af kommunernes arbejde med næste sundhedsaftale.

REFERAT

1. Indstillingen blev godkendt, og der er opbakning til, at der afholdes et kommunalt politisk møde i begyndelsen af april.

Status- Det Syddanske Landsdelsprogram for KOL

Det første møde i styregruppen blev afholdt den 21. september.

Der er behov for, at status og det videre arbejde- herunder kommunale vinkler og interesser drøftes.

Arne Nikolajsen vil orientere om status på projektet.

Indstilling

Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum indstiller:

1. At SSF tager orienteringen til efterretning
2. At SSF drøfter status for projektet

REFERAT

1. Orienteringen blev taget til efterretning

2. Orienteringen blev drøftet og taget til efterretning

(SKRIFTLIG ORIENTERING)

Orientering om afrapportering på central udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser (National Koordination)

Til orientering fremlægges Syddanmarks afrapportering om borgere med svære spiseforstyrrelser, som er godkendt i de 22 kommuner. Rapporten er udarbejdet som følge af udmelding fra Socialstyrelsen og udarbejdet i regi af Socialdirektørforum.

Baggrund

Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer de rette tilbud og vidensmiljøer til borgere inden for det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det skal ske gennem vidensindsamling, faglig dialog og ved at Socialstyrelsen udarbejder centrale udmeldinger og forløbsbeskrivelser på området. Rammerne for den nationale koordinationsstuktur er opsat i Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (LOV nr 722 af 25/06/2014).

Socialstyrelsen har den 2. november 2015 udsendt central udmelding vedr. Borgere med sværespiseforstyrrrelser. Der er udarbejdet en rapport i Syddanmark, som er sendt til Socialstyrelsen efter godkendelse i Kommunaldirektørforum, KKR samt i de enkelte 22 syddanske kommuner.

Borgere med svære spiseforstyrrelser ligger i området mellem social- og sundhedsområdet, hvorfor rapporten fremlægges til orientering i Formandskabet for SSF og Sundhedsstrategisk Forum.

(SKRIFTLIG ORIENTERING) Forhandlinger om decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi

I forbindelse med indgåelse af overenskomst om almen praksis i 2014 blev det centralt aftalt, at sygebesøg og samtaleterapi skulle decentraliseres. Ydelserne sygebesøg og samtaleterapi med tilhørende økonomi skulle udgå af overenskomsten og erstattes af regionale aftaler. Aftalerne skulle være en del af et aftalekompleks under Praksisplanen, som konkret skal implementere praksisplanen. Når decentraliseringen af sygebesøg og samtaleterapi var på plads, skulle Regionerne udmønte 100 mio. kr. og kommunerne 100 mio. kr. til nye opgaver i almen praksis (dvs. 2×21 mio. kr i Syddanmark)

På den baggrund har der af flere omgange pågået forhandlinger i Praksisplanudvalget.  Det måtte imidlertid konstateres på det sidste politiske forhandlingsmøde d. 13. september 2016, at det ikke ville være muligt at nå til enighed og derved indgå aftaler om decentralisering. Parterne var enige om indholdet i aftalerne et langt stykker ad vejen, men der var stor uenighed om taksterne for sygebesøg, hvor PLO Syd ønskede langt højere takster end kommunerne og Regionen kunne imødekomme.

Praksisplanudvalget fremadrettet 

Den manglende indgåelse af decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi, betyder at de 2×21 mio. kr. til nye opgaver i almen praksis ikke udmøntes.  Praksisplanudvalgets kommende arbejde vil være at indgå aftaler om implementering af de indsatser i Praksisplanen, som ikke kræver ekstra økonomi.

(Skriftlig orientering) Sammen om velfærd – tværsektorielt kompetenceudviklingsprojekt

Baggrund

Sammen om velfærd er et tværsektorielt kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde mellem de syddanske kommuner, Region Syddanmark og uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark. Kredsen af kommunaldirektører besluttede i 2012, at der skulle udarbejdes et oplæg om fremtidens kompetencer på tværs af de 22 kommuner og Regionen. De syddanske uddannelsesinstitutioner blev inddraget i projektet, og i juni 2015 godkendte parterne et fælles strategipapir for projektet. Projektet har efterfølgende fået navnet Sammen om velfærd.

For at understøtte implementeringen af den fælles strategi for Sammen om velfærd har alle 22 syddanske kommuner, Region Syddanmark, professionshøjskolerne i Syddanmark, Social- og Sundhedsskolerne i Syddanmark og Syddansk Universitet underskrevet en partnerskabsaftale, som beskriver hovedlinjerne og målene med samarbejdet. Parterne forpligtiger sig til lokalt at bakke op om strategien og indgå i aktiviteter forbundet med strategien.

Sammen om velfærds parter mødtes den 26. september 2016, hvor de drøftede fremdrift og status samt træf beslutning om fremtidige aktiviteter. Sammen om Velfærd er nu nået til et stadie, hvor der foreligger konkrete projekter til implementering.

Sagsfremstilling

Strategien bag Sammen om Velfærd

Strategien sætter fokus på et tættere og bedre samarbejde om tværsektoriel kompetenceudvikling på social- og sundhedsområdet. I fremtiden skal en stærk faglighed ses sammen med vigtigheden af, at medarbejderne kan skabe sammenhæng og bygge bro på tværs af sektorer og fagligheder.

            Fremtidens medarbejder skal i samspil og dialog med borgeren have som sigtepunkt, at borgeren opnår det bedst tænkelige funktions- og mestringsniveau i sit hverdags-, arbejds- og familieliv ud fra borgerens egne ønsker.

Det er et fælles ansvar og interesse for kommunerne, Regionen og uddannelsesinstitutionerne at skabe relevante og kompetencegivende uddannelsesforløb for elever og studerende og at udbyde relevante tilbud om efteruddannelse. For at sikre uddannelser der matcher fremtidens behov, er det afgørende, at uddannelserne og praktikkerne indholdsmæssigt og organisatorisk tilrettelægges, så de matcher udviklingen i samfundet og de krav, der stilles til medarbejderne på social- og sundhedsområdet nu og i fremtiden.

Der er forskelle mellem behovene på socialområdet og sundhedsområdet – men der er også en stor fællesmængde af identiske behov til fremtidens kompetencer. Strategien skal danne grundlag for konkrete aktiviteter skabt i fællesskab mellem de involverede parter. Herunder:

• Udvikling af grunduddannelserne

• Udvikling af efter/videreuddannelsestilbud

• Udvikling i egen organisation

• Praksisnær forskning

Konkrete tiltag til implementering

På baggrund af arbejdsgruppers oplæg besluttede parterne på mødet den 26. september 2016, at følgende tiltag skal igangsættes for at sikre øget fokus på tværfaglighed og tværsektorielle kompetencer:

• Pilotprojekt om tværsektorielle og tværfaglige kompetencer til studerende og elever under uddannelse, herunder udvikling af inspirationsmateriale med gode eksempler

• Konference og uddannelse til ”fremtidens praktikvejledere” på tværs af sektorer og faggrupper

• Efteruddannelse på tværs af fag og sektorer: Fælles Workshop med henblik på udvikling af materiale til at understøtte arbejdet med tværsektoriel og tværfaglig sammenhæng for ansatte

Når de endelige projektbeskrivelser for tiltagene er udarbejdet, vil alle parter i Sammen om Velfærd, dvs. alle 22 kommuner, Regionen og de 7 uddannelsesinstitutioner) få invitation til at deltage.

Kommunikationsindsats

En nedsat kommunikationsarbejdsgruppe har udarbejdet konkrete initiativer, som skal sikre forankring af strategien bredt i kommuner, Region og på uddannelsesinstitutionerne.

Hjemmesiden http://www.sammenomvelfaerd.nu/ blev lanceret den 26. september 2016 og er det primære omdrejningspunkt for kommunikationsindsatsen. Hjemmesiden indeholder bl.a. en video, der illustrer formålet med projektet.  På hjemmesiden forefindes inspirations- og præsentationsmateriale med henblik på at øge kendskabet til projektet. 

På fællesmødet mellem Sundhedsstrategisk Forum og Socialdirektørforum den 6. oktober 2016 var der en fælles temadrøftelse om Sammen om Velfærd med det formål at sikre at arbejdet og de konkrete aktiviteter forankres i alle 22 kommuner.