Webinar: Nye danske værktøjer til implementeringsparathed af indsatser i sundhedsvæsnet

Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark afholder d. 26. marts, kl. 12:00 webinaret Nye danske værktøjer til implementeringsparathed af indsatser i sundhedsvæsnet

Det gør de som et led i at udbrede kendskabet til centrets arbejde med at oversætte de tre implementeringsspørgeskemaer AIM, IAM og FIM til en dansk kontekst. Du kan læse mere her.

Webinaret er målrettet forskere og implementeringskonsulenter, er gratis og tilrettelagt således, at du kan deltage i eller omkring din frokostpause.

 

Om webinaret

Webinaret præsenterer de danske udgaver af tre centrale spørgeskemaer i implementeringsforskning: AIM, IAM og FIM.

Spørgeskemaerne er blevet oversat og kulturelt tilpasset gennem en systematisk proces efter Beaton’s retningslinjer og afprøvet blandt 33 danske sundhedsprofessionelle.

Resultaterne viser, at de danske versioner er både klare og relevante – og bevarer den konceptuelle sammenhæng med de originale spørgsmål.

Du får viden om:

  • Hvad AIM, IAM og FIM måler – og hvordan det knytter an til Consolidated Framework for Implementation Research (CFIR)
  • Hvordan vi har oversat spørgeskemaerne og hvilke centrale metodiske valg, vi har foretaget
  • Hvad vi har lært om anvendelsen af spørgeskemaerne i tre af centrets projekter

 

Praktisk & tilmelding

Tidspunkt:

26. marts, kl. 12:00 – 12:45

Sted:

Online – link til webinar modtages forud for afholdelsen

Tilmelding:

Send en mail til Tvaersektorielt-Forskningscenter@rsyd.dk

Pris:

GRATIS

 

Send gerne information om webinaret videre til relevante i kommunerne.