subbanner

Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og almindelig fysioterapi (speciale 51)

Regionerne er ansvarlige for den almindelige fysioterapi, mens kommunerne har myndighedsansvaret på det vederlagsfri område.

Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62)

For at være berettiget til vederlagsfri fysioterapi skal patienten være omfattet af en eller flere specifikke diagnoser og være henvist fra en læge, der er tilknyttet behandlingen. Henvisningen skal foreligge ved behandlingens begyndelse. Personer der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi som følge af et varigt svært fysisk handicap, har også ret til lægeordineret vederlagsfri ridefysioterapi.

Det forventes, at den vederlagsfri fysioterapi behandling primært foregår på hold. I tilfælde hvor der ikke kan tilbydes holdtræning til patienter, der i øvrigt er egnede til dette, kan der indtil holdtræningen foreligger, gives indtil 20 individuelle behandlinger inden for et år. Såfremt fysioterapeuten sammen med patienten og dennes praktiserende læge vurderer, at patienten, efter de 20 individuelle behandlinger, har brug for fortsat individuel behandling, kan der gives ret hertil ved udarbejdelse af en såkaldt undtagelsesredegørelse.

Almindelig fysioterapi (speciale 51)

Almindelig fysioterapeutisk behandling kræver, at der ved behandlingens begyndelse foreligger en henvisning fra en læge, der har tilknytning til patientens behandling. Lægen kan på blanketten anføre den ønskede behandlingsart og omfang. Efter aftale mellem fysioterapeut og den henvisende læge, kan der foretages ændringer i forhold til den ordinerede behandling.

I tilfælde, hvor patientens helbredsmæssige tilstand udelukker transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet.

Regionen yder tilskud til behandlingen svarende til 40 % af fysioterapeutens honorar.

Speciale 51 er et ”sygesikringsspeciale” i traditionel forstand, hvortil der hører et økonomiprotokollat som sikrer styring omkring den samlede økonomi på området.