Udpegning til syddansk brugergruppe for TeleKOL og TeleHjerte

Der søges 3-4 engagerede sundhedsfaglige, kommunale monitoreringsansvarlige til brugergruppe for TeleKOL og Telehjerte. Som medlem vil man spille en vigtig rolle i udviklingen og forbedringen af de telemedicinske løsninger for KOL og hjertesvigt i Syddanmark. Formålet med Brugergruppen er at sikre den kliniske faglighed ifm. beskrivelse, prioritering og indmelding af ændringsønsker til Telma-løsningerne og de syddanske indsatser for KOL og hjertesvigt på vegne af Fælles Telemedicin i Syd.

Man bliver en del af en tværsektoriel gruppe, der mødes ca. 4 gange årligt. Dagsorden og relevant mødemateriale udsendes senest 7 kalenderdage før møderne. Møderne foregår online, og varer typisk to timer. Gruppen består af repræsentanter fra både kommuner og sygehuse samt Fælles Telemedicin i Syd. Telemedicinsk Servicecenter Syd sekretariatsbetjener brugergruppen.

Opgaver:

  • Vurdere og kvalificere ændringsønsker.
  • Understøtte tilpasning af arbejdsgange og drøfte sundhedsfaglige emner.
  • Bidrage til udvikling af spørgeskemaer og brugervejledninger.
  • Evt. teste funktionalitet i løsninger ved opdateringer.

Kvalifikationer:

  • Det ses gerne, at ansøger er monitoreringsansvarlig på enten TeleKOL eller TeleHjerte.
  • Erfaring med sundhedsfagligt arbejde, gerne inden for KOL og hjertesvigt.
  • Interesse for telemedicin og digitale løsninger.
  • Evne til at formidle faglige vurderinger klart og præcist.

Kommissoriet for brugergruppen kan ses her: Kommissorium Sundhedsfaglig Brugergruppe Syddanmark

Ansøgningsfristen er d. 1. april 2025. Derudover ønskes det, at ansøger kan deltage i brugergruppe møde d. 7. maj 2025 kl. 13.00-15.00.

Bekræft samtykke