En ny politisk aftale skal være med til at styrke udbredelsen af behandling i eget hjem og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. De borgere, der vil og kan bruge digitale løsninger til at tage en mere aktiv del i egen behandling, skal have mulighed for det. Der skal derfor sættes tempo på omstillingen af det nære sundhedsvæsen, så behandling og monitorering af sygdom i trygge rammer i eget hjem bliver en integreret del af sundhedsvæsenet, uden at gå på kompromis med patientsikkerhed og kvalitet.
Foruden hjemmemonitorering og målrettet kontrol til borgere med kronisk sygdom, indeholder aftalen desuden indsatser vedr. udbredelse af digitale psykiatritilbud, hjemmeindlæggelse ved NIV-behandling, digitalt genoptræningstilbud i alle kommuner samt et digitalt fundament for hjemmebehandling og sammenhæng. Her kan du læse mere om den politiske aftale for hjemmebehandling samt kommissoriet for styregruppen for hjemmebehandling.
Der skal udpeges én kommunal repræsentant til styregruppen for hjemmebehandling. Der ønskes en ældrechef med stor forretningsindsigt samt indsigt i udfordringer og udviklingsretning for ældre- og sundhedsområdet til styregruppen. Hvis den pågældende også har indsigt og interesse i digitale løsninger er det et plus, men ikke afgørende.
Den kommunale repræsentant kan indmeldes i nedenstående formular. Fristen for indmeldelse er senest d. 19. januar 2025.
Spørgsmål kan rettes til Anna Helleøe, ANHJ@kl.dk eller tlf.: 23 74 86 37
faelleskommunalsundhed.dk benytter sig af cookies til indsamling af bl.a statistikker, der er med til at sikre dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Navigerer du videre herfra, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.