Så er det danske EU-formandskab skudt i gang, og jeg vil hermed gerne dele en invitation til formandskabskonferencen “TOGETHER4HEALTH: Achieving Sustainability in Health Care and Beyond”, som afholdes den 16.–18. september i Aalborg af Region Nordjylland.
Med afsæt i Sundhedsreformen og EU’s kommende Life Science-strategi har konferencen fokus på det nære sundhedsvæsen og inviterer til en bred dialog om fremtidens sundhedsinnovation – med indlæg fra erhvervslivet, politikere, førende forskere fra ind- og udland, sundhedsprofessionelle, investorer og civilsamfundet.
Du kan eksempelvis få ny viden og inspiration fra Harvard University om tidlig diagnostik ved brug af biomarkører, høre eksempler på, hvordan Aalborg Universitetshospital og nordjyske kommuner i fællesskab understøtter borgere og patienter i eget hjem, diskutere perspektiverne i datadrevet sundhedsinnovation med forskere fra Aalborg Universitet, samt mulighederne i dual-use-innovation i samarbejdet mellem det danske sundhedsvæsen og Forsvaret – eller få de nyeste indsigter på forsknings- og innovationsfronten fra WHO og Europa-Kommissionen. Bare for at nævne nogle få eksempler.
faelleskommunalsundhed.dk benytter sig af cookies til indsamling af bl.a statistikker, der er med til at sikre dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Navigerer du videre herfra, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.