Sæt kryds i kalenderen!
Dagen, som foregår i DGI-Huset i Vejle, er en opfølgning på CEPIs konference i marts 2024, hvor regionens sygehuse tog hul på et fælles, systematisk fokus på opsporing og støtte af børn og unge, som er pårørende. Nu er det tid til at gøre status og dele erfaringer og viden – særligt med fokus på resultater fra 12 projekter fordelt på regionens sygehuse målrettet børn og unge pårørende.
CEPI vil derfor gerne invitere medarbejdere, ledere, politikere, patient- og pårørendeforeninger og øvrige interesseorganisationer til at deltage i dagen.
Thorsten Schumann, ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatri vil føre os igennem dagens program, hvor vi blandt andre skal opleve:
Lotte Mørk, ledende hospitalspræst på Rigshospitalet, forfatter og debattør
Jan Gintberg, komiker og pårørende
Annemarie Dencker fra Det Nationale Sorgcenter, seniorforsker, cand.mag. i pædagogik og antropologi, ph.d. i sundhedskommunikation
Repræsentanter fra Børns Vilkår, herunder Steffen Raun Fjordside, vicedirektør
Tilmelding og mere info i Plan2Learn: https://rsd.plan2learn.dk/dl.aspx?xmg=4461c024-f29a-4569-bb22-20124a641e2f&r=KursusValg.aspx?id=134432
Vi glæder os til en spændende dag – og håber du vil være med.
Venlig hilsen Center for Pårørendeinddragelse, Region Syddanmark
faelleskommunalsundhed.dk benytter sig af cookies til indsamling af bl.a statistikker, der er med til at sikre dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Navigerer du videre herfra, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.