(Ny) Invitation til workshop om forebyggelse af tvangsindlæggelser

I den politiske aftale for En bedre Psykiatri (2023) blev det besluttet af fastsætte en ny overordnet målsætning for mindre tvang i psykiatrien, herunder et initiativ om udvikling og analyse af data om det tværsektorielle samarbejde.
Formålet med analysen er at opnå større viden om forløb, der leder op til indlæggelser med tvang mhp. stillingtagen til mulige forebyggende indsatser og behovet for tilvejebringelse af yderligere data på både voksen- og børneområdet.
Socialstyrelsen og KL har fået ansvaret for at gennemføre analysen og Komponent skal gennemføre en central del af den kvalitative analyse i projektet. I aftalen for en bedre psykiatri er det besluttet at vi skal øge vores viden om, hvad der kendetegner borgenes forløb forud for en indlæggelse med tvang.

Vi afholder 2 indledende afdækningsworkshops på voksenområdet. En workshop med repræsentanter forankret i den regionale psykiatri og en workshop med repræsentanter forankret i kommunalt regi.
Workshoppen har en varighed på 2½ time. De input vi får fra workshoppen, skal skabe et vidensfundament for den videre analyse, hvor vi udpeger lokalområder og gennemfører fokusgruppeinterviews om praksiserfaringer med indsatser og tværsektorielt samarbejde på tværs af regionalt og kommunalt forankrede indsatser. Vi interviewer også borgere/pårørende om deres erfaringer med indsatsen før en
indlæggelse med tvang.

Læs invitationen til workshoppen vedr. børn- og ungeområdet: Invitation Til Workshop Børn Og Unge I Kommunalt Regi

Læs invitationen til workshoppen vedr. voksenområdet: Invitation Til Workshop Voksne I Kommunalt Regi

Oplysninger vedr. tilmelding kan findes i invitationerne.