Invitation til temadag om praksisnære dilemmaer i det tværgående samarbejde om den gravide og partner med overvægt
Går I op i tværgående samarbejder på din arbejdsplads? Så er der et arrangement, som I kan tilmelde jer her.
Syddansk Overvægtsinitiativ, Nationalt Center for Overvægt, Kolding Kommune, Esbjerg Sygehus og Region Syddanmark inviterer torsdag d. 14. november til temadag om praksisnære dilemmaer i det tværgående samarbejde om den gravide og partner med overvægt før, under og efter graviditet.
Kom og bliv inspireret til at sætte (endnu) mere fokus på at styrke samarbejder på tværs af sektorer og fagområder. På temadagen får du nyeste viden om overvægt, fertilitet, graviditet samt fysiologisk og mental sundhed – viden, som kan bidrage til, at du som fag- og sundhedsprofessionel fremadrettet kan skabe mere sammenhængende forløb for gravide og partner før, under og efter graviditet.
Sammen kan vi mere.
Sammen styrker vi borgerens sundhedskompetencer, handlemuligheder og adfærd.
Sammen styrker vi borgeren.
Om temadagen
På temadagen bliver du klogere på, hvorfor og hvordan tværsektorielle samarbejder kan skabe bedre og mere sammenhængende forløb samt styrkede overgange fra sektor til sektor og fagområder imellem. Vi zoomer ind på, hvordan vi griber de sårbare gravide og par med en overvægtsproblematik, og så kommer du til at møde dem, det hele handler om, når en mor deler sin personlige graviditetsfortælling om sit forløb på tværs af sektorer. Sidst, men ikke mindst, samles en række aktører til en dialog om mødet mellem den fagprofessionelle og den gravide og partner.
Ud over spændende og relevante oplæg vil der på temadagen være debatrum, hvor vi drøfter konkrete og praksisnære dilemmaer i det tværgående samarbejde. Her får du tid til både refleksion og gode drøftelser på tværs med “kolleger” fra forskellige sektorer og fagområder, der ønsker det samme som dig: at skabe bedre sammenhængende forløb med den gravide og partner i centrum.
Målgruppe
Praktikere/fagprofessionelle, der arbejder med opsporing, forebyggelse, behandling og/eller sagsbehandling af den gravide og partner med overvægt i kommuner, på sygehuse, i almen praksis m.m. i Region Syddanmark.
Temadagen finder sted på:
Kolding Uddannelsescenter
Ågade 27
6000 Kolding
Dato:
Torsdag d. 14. november kl. 9.00-16.00 (registrering fra kl. 8.30).
Se programmet, som løbende opdateres her.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig temadagen her
Det koster 500 kr. + moms at deltage i temadagen.
Vi håber, du har lyst til at være med denne dag og blive klogere på dilemmaer i det tværgående samarbejde om gravide og partner med overvægt.
Information til alment praktiserende læger og praksispersonale
Vi ansøger om godkendelse hos PLO vedr. efteruddannelse for praktiserende læger og praksispersonale og opdaterer her, når vi har svar på ansøgning.
faelleskommunalsundhed.dk benytter sig af cookies til indsamling af bl.a statistikker, der er med til at sikre dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Navigerer du videre herfra, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.