Input til temadag om patientsikkerhed den 11. september 2025

Torsdag d. 11. september 2025 holder Region Syddanmark igen en temadag om patientsikkerhed.

 

Evalueringerne fra de tidligere temadage fortæller, at konceptet med en blanding af fælles oplæg kombineret med sessioner og plads til networking var rigtigt.

Arrangørerne kunne derfor rigtig godt tænke sig at få forslag og bidrag i forhold til at sammensætte programmet til en ny temadag.

 

I styregruppen er der allerede modtaget ideer og input fra tidligere deltagere samt forslag til oplæg og sessioner, men arrangørerne ønsker imidlertid også at høre jer, om I har forslag til temadagen.

Der efterspørges konkrete input til:

  • Oplæg
  • Oplægsholdere
  • Sessioner
  • Projekter

Arbejdstitlen på temadagen 2025 er ”Fremtidens sundhedsvæsen”, og der er kig på emner som ”De nye generationer”, ”Digitalisering herunder robotteknologi” eller andre emner, der relaterer til patientsikkerhed.

 

Kender du en oplagt oplægsholder eller har du selv gennemført et relevant projekt, som skal præsenteres i en session eller workshop? Så vil arrangørerne meget gerne høre fra dig.

Skriv til patientsikkerhed@rsyd.dk eller ring til Vibeke Overgaard Madsen på tlf. 29 63 39 31, hvis du vil høre mere eller sidder inde med nogle spørgsmål.

 

Styregruppen består af:

Christina Boesen Kristensen, Tværsektorielt Samarbejde

Annemarie Heinsen, SydKIP

Maj-Britt Sejr Grønkjær, Kvalitet og Forskning

Freja Houman Nilsson, team Patientsikkerhed

Cecilie Kvist, team Patientsikkerhed

Lars Gehlert Johansen, SydKIP og team Patientsikkerhed

Vibeke Overgaard Madsen, team Patientsikkerhed