Høring af Samarbejdsaftale om gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet og Familieambulatoriet Plus

Til børne- og familieområdet samt sundhedsplejen i de syddanske kommuner

Hermed en genfremsendelse af høringsudkast til Samarbejdsaftale om gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet og Familieambulatoriet Plus. Samarbejdsaftalen blev sendt i høring den 14. august, men den er desværre ikke nået frem til alle relevante aktører, hvorfor den genfremsendes. Høringsbrevet kan læses her: Høringsbrev 28.8.24

Samarbejdsaftalen er en sammenskrivning af de to tidligere samarbejdsaftaler ”Samarbejdsaftale vedrørende sårbare gravide” og ”Samarbejdsaftale omkring gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark”. Sammenskrivningen er sket på baggrund af et ønske om opdatering af det faglige indhold samt en forenkling af materialet.

Høringsversionen kan læses her: Samarbejdsaftale Om Gravide Og Børn Tilknyttet Familieambulatoriet Og Familieambulatoriet Plus Endelig Høringsversion

For at sikre, at alle har mulighed for at afgive høringssvar inden høringsperiodens udløb, er høringsperioden forlænget med to arbejdsuger, så høringsfristen nu er den 28. oktober.

Høringen kan ses på Region Syddanmarks hjemmeside, hvor høringssvar også afgives: Høring om Samarbejdsaftale om gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet og Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark.

Efter endt høringsperiode rettes samarbejdsaftalen til på baggrund af de indkomne høringssvar, og den forventes endeligt godkendt på møde i Strategisk Sundhedsstyregruppe i januar 2025.

Som det fremgår af høringslisten (Høringsliste 28.8.24), er både de enkelte kommuner og sygehusenheder høringspart på aftalen, og derudover er sundhedsklyngerne også høringspart. Dette skyldes, at aftalen både vedrører specifikke opgaver og ansvar på tværs af enheder hos de enkelte aktører samt opgaver og ansvar, som er fælles for alle, samt at aftalen skal implementeres i regi af sundhedsklyngerne. Som det også fremgår af høringslisten laver Fælleskommunalt Sundhedssekretariat ikke høringssvar. 

For spørgsmål vedrørende ovenstående er I velkomne til at kontakte:

Astrid Dilling Clausen

E-mail:

adc@rsyd.dk

Direkte:

29201281