Ved seneste møde i Strategisk Sundhedsstyregruppe, blev der besluttet følgende:
Den stående, tværsektorielle arbejdsgruppe for akutområdet i Region Syddanmark har siden 2022 arbejdet med akutplansindsats 5 i akutplanen for Region Syddanmark ’Digitalt katalog over relevante tilbud på tværs af sektorer’.
Arbejdsgruppens arbejde har resulteret i anbefalinger til, hvilke oplysninger alle kommuner i Region Syddanmark bør anvende til beskrivelse af akuttilbud og hjemmesygepleje på sundhed.dk med henblik på at skabe genkendelighed på tværs af sektorer.
Arbejdsgruppen har afdækket kommunernes brug af sundhed.dk i forhold til oplysninger omkring akuttilbud og hjemmesygepleje. Afdækningen har vist, at en del syddanske kommuner allerede benytter sig af muligheden for at synliggøre deres tilbud på sundhed.dk, hvilket styrker begrundelsen for valget af denne platform. Der er imidlertid forskel på, hvilke oplysninger den enkelte kommune vælger at lægge på sundhed.dk, hvilket kan reducere det samlede overblik. På baggrund af ovenstående anbefaler arbejdsgruppen derfor, at indsatsen under akutplansindsats 5 omhandler ensrettede oplysninger om kommunernes tilbud indenfor akutområdet og hjemmesygepleje synliggjort på sundhed.dk.
I vedhæftede bilag er arbejdsgruppens anbefalinger mere detaljeret beskrevet.
Find hele sagsfremstillingen fra mødet i SSS her: Strategisk Sundhedsstyregruppe – Regionshuset, Vejle, mødelokale 7
faelleskommunalsundhed.dk benytter sig af cookies til indsamling af bl.a statistikker, der er med til at sikre dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Navigerer du videre herfra, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.